Erhverv

Usædvanlig restaurant er sat til salg for millioner

Et ombygget fly, der de seneste fire år har fungeret som restaurant i Tyrkiet, er til salg for knap 9 mio. kr.

Det ombyggede fly har plads til 280 gæster i restauranten. Foto: PR

Drømmer du om et ombygget fly med plads til 280 spisende gæster?

Så er det nu du skal slå til.

En usædvanlig restaurant, der de seneste fire år har holdt til i et ombygget fly, er nemlig blevet sat til salg nær Tyrkiets største by, Istanbul, skriver branchemediet Standby.

Restauranten, der er sat til salg for 8,8 mio. kr, er indrettet i en tidligere Turkish Airlines Airbus A340, som blev skilt i otte dele, da den blev fragtet til den tyriske by.

Her blev det nu parkerede fly samlet igen og indrettet som restaurant med plads til alt fra receptioner, brylluper, fester og almindelig restaurantdrift.

Grunden til, at den usædvanlige restaurant er sat til salg, er ukendt.

Ifølge Standby har den tyriske ejer, der er ejendomsmælger, valgt at trække sig fra projektet og sat flyet og dets restaurant til salg for knap 9 mio. kr.

Da flyet var på vingerne havde det plads til mellem 270-354 passagerer.

Airbus begyndte leverancerne af den firemotorede langruteflytype Airbus A340 i 1993, her var i snit plads til 340 passagerer. Den største version af A340, A340-600, kunne rumme op til 440 passagerer, skriver Standby.

Ifølge mediet stoppede Airbus produktionen af A340 for snart ti år.

BRANCHENYT
Læs også