Erhverv

Dansk bøfkæde med tocifret millionunderskud

Udenlandssatsningerne har endnu ikke helt båret frugt for selskabet bag bøfkæden MASH, der for andet år i træk måtte gå ud med et stort underskud.

Artiklens øverste billede
Copenhagen Concept måtte i 2019 lukke ned for dets restaurant i London. Årsagen var en forhøjet husleje.

Copenhagen Concepts, der er selskabet bag den danske bøfkæde MASH, præsenterede i regnskabet for 2019 et underskud på over 14 mio. kr. Det er det andet år i træk, hvor bøfkæden må ende regnskabsåret med et tocifret millionbeløb i underskud.

»Samlet anses resultatet inklusiv omkostninger og nedskrivninger i forbindelse med omdannelse af de udenlandske forretninger ikke for værende tilfredsstillende,« skriver ledelsen i årsrapporten.

Ifølge årsrapporten er det bøfkædens udenlandske aktiviteter, der specielt har voldt selskabet problemer i de seneste år. I maj 2019 måtte det således lukke dets forretning i London som konsekvens af en forhøjet husleje, fremgår det af ledelsesberetningen.

MASH begyndte derfor i 2019 at kigge på alternative muligheder for den udenlandske aktivitet.

»Ledelsen har igennem længere tid analyseret den udenlandske aktivitet, da hverken UK eller Tyskland helt har levet op til forventningerne,« skriver ledelsen.

På trods af, at det har kostet flere millioner kroner at komme ud over landets grænser, slækker bøfkæden ikke på ambitionerne om at blive en veletableret skikkelse på det internationale marked for bøffer. Når de økonomiske forhold igen er på plads, er det ambitionen igen at søge ud over landets grænser.

»Selvom ledelsen anerkender, at gruppens internationale satsning har påvirket regnskaberne negativt, har udgifterne på ingen måde været spildte, og der er indhentet erfaringer, som er værdifulde, når gruppens kapitalforhold igen er til at ekspandere på den internationale scene,« skriver ledelsen i årsrapporten.

Skabet er endnu ikke helt tomt for spøgelser, for covid-19 har også ramt MASH. Ifølge årsrapporten har der dog ikke været likviditetsproblemer under nedlukningen, og der forventes at være financielt råderum til resten af året på trods af væsentlige usikkerheder som følge af covid-19. MASH-kæden tog under tvangsnedlukningen fra 18. marts til 18. maj del i regeringens hjælpepakker.

Copenhagen Concept råder ifølge regnskabet over syv restauranter og fem franchiseenheder. Egenkapitalen i selskabet er efter 2019-regnskabet på minus 22,8 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.