Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Hoteller på Mallorca er allerede i gang med at lukke for i år

Sæsonen er "tabt", og det betyder, at tusindsvis af hotelarbejdere bliver sendt på tidlig tvungen orlov.

Corona rammer verden
Turistsæsonen er allerede tabt for i år for Mallorca. Hotellerne tager nu konsekvensen og lukker langt tidligere end opridneligt planlagt. Foto: Knud Wilhelmsen

Coronakrisen har været en katastrofe for turistindustrien på Mallorca, der er en af danskernes oftest foretrukne feriedestinationer.

Efter en lang nedlukning troede bar- og hotelejere, at noget af sæsonen kunne reddes, da Mallorca kortvarigt blev genåbnet for turister.

Men efter blot et par uger steg smittetallene igen i Spanien, og så indførte de fleste eurpæiske lande nye rejserestriktioner med indbygget karantæne ved hjemkomst. Det kan mærkes på Mallorca.

Ifølge avisen Majorca Daily Bulletin er de store hotelkæder på øen begyndt planlægningen med at lukke og/eller samle de få turister på enkelte af deres hoteller.

Og de mindre og mellemstore er allerede i gang med at lukke for i år.

Det er langt tidligere end i et normalt turistår, hvor sæsonen mindst omfatter september måned med.

»Lige nu opretholder vi vores plan for hotellerne, men udviklingen på vores europæiske hovedmarkeder (med rejserestriktioner, red.) hjælper os ikke, og årets turistsæson er tabt på gulvet. Vi kommer til at lukke tidligere end oprindeligt planlagt,« lyder det i en udtalelse fra store operatører som Barceló, Meliá, Riu og Iberostar til avisen.

Mindre hotelkæder som Grupotel, Hipotels, Roc, Garden og Blau er allerede i gang med at lukke deres hoteller.

Lige som i Danmark har den spanske regering forsøgt at undgå fyringer gennem forskellige hjælpeforanstaltninger.

Eksempelvis har arbejdsgiverne kunnet sende medarbejdere hjem på tvungen orlov eller har fået lov til at reducere deres arbejdstid under en ordning kaldet ERTE.

Det program skulle oprindeligt have været udfaset den 30. juni, men det er blevet forlænget.

Da Spanien blev genåbnet tidligere i år, kunne mange hotelarbejdere flyttes fra ERTE-ordningerne og tilbage på deres normale kontrakter. Men de tidlige hotellukninger på Mallorca vil sende tusindvis tilbage på ERTE.

BRANCHENYT
Læs også