Lars Larsen blev tilbudt en filmrolle i Klovn - pressechefen fortryder svaret
Den afdøde dynekøbmand skulle have været hovedleverandør af madrasser til bordellet Alley Cat i biografsuccesen fra 2010. Der var dog for mange ubekendte faktorer, vurderede Jysk dengang.
Da Bent Fabricius-Bjerre gik bort for en måned siden, blev han ikke mindst hyldet for sin medvirken i biograffilmen ”Klovn” (2010), hvor komponisten indtog rollen som leder af luksusbordellet Alley Cat.
Nu viser det sig, at en anden afdød folkehelt, købmanden Lars Larsen, også var tiltænkt en selvironisk optræden i komedien, der har skrevet sig ind på listen over alletiders mest sete danske film i kraft af 840.000 solgte billetter.
Et år efter Lars Larsens bortgang fortæller Jysks tidligere pressechef, Jonas Schrøder, at filmholdet bag Klovn i sin tid henvendte sig til ham i håbet om at få én af Danmarks rigeste personer til at spille madrasleverandør - åh, jo - til bordellet.
Oplægget fra casterens side var, at filmens to frontfigurer, Frank Hvam og Casper Christensen, faldt i vandet på en kanotur ved Silkeborgsøerne og kravlede op på bredden til den villagrund, hvor Lars Larsen rent faktisk boede.
Her betroede købmanden dem i det oprindelige manuskript, at han i al hemmelighed var leverandør til Alley Cat, fordi det eksklusive bordel flyttede adresse konstant og havde behov for en masse madrasser uden at vække opsigt.
»Jeg spurgte casteren: ”Hvad siger Casper? Hvad siger Frank? Og hvad skal Lars Larsen så sige i rollen?” Hun svarede: ”Jamen, sådan gør de ikke - de improviserer bare undervejs,« forklarer Jonas Schrøder, som her mange år senere ikke kan lade være med at grine over henvendelsen.
Én af de øvrige medarbejdere i presseafdelingen tryglede ham nærmest om at anbefale stifteren af Jysk at medvirke i filmen. Men da Jonas Schrøder gik videre med henvendelsen, hældte pressechefen dog til det modsatte, fordi der med hans ord var for mange ubekendte faktorer kombineret med, at Lars Larsen sådan set ikke havde behov for at blive mere folkelig.
»Der var jo tale om to af Danmarks mest kendte standupkomikere, intet manuskript og et bordel. Så det var måske ikke så smart at sige ja, mente jeg. Men det endte jo med at blive en af de største biografsucceser. På den måde havde det nok ikke gjort så ondt på Lars Larsen at være med,« funderer Jonas Schrøder, som dybest set fortryder beslutningen i dag.
»Jeg tror, han ville have syntes, at det var skidesjovt. Simpelthen. Men han var jo et selvstændigt tænkende menneske, der ikke altid lyttede til, hvad hverken jeg eller andre sagde. ”Lad os kigge på det senere”, svarede han i den situation. Det var hans måde at afvise ting, så jeg vidste godt, hvad det svar betød.«
Frank Hvam og Casper Christensen stod bag manuskriptet til den halvanden time lange film og bekræfter, at Lars Larsen blev tilbudt en rolle.
»Han skulle selvfølgelig have spillet sig selv,« fortæller Casper Christensen over en telefon på medhør, mens han og kompagnonen er på vej ned for at få en kop kaffe i København.
»Altså, han boede jo i det område, hvor vi sejlede forbi og faldt i vandet. Så det var meningen, at vi skulle komme op til Lars Larsen for at få lidt pleje i stedet for at havne hos Ronja,« indskyder Frank Hvam med tanke på den kvindelige karakter, der endte med at erstatte købmanden i historien.
Casper Christensen pointerer, at alt omkring Alley Cat var tys-tys.
»Bordellet skiftede jo lokation hele tiden, så der skulle skaffes madrasser og dyner... nej, nu er der nok ikke så mange dyner sådan et sted, men altså madrasser i god kvalitet til en fornuftig pris. For Bent forstod jo at passe på pengene...«
»...Ja, han var en businessmand. Han var skruet økonomisk fornuftigt sammen,« siger Frank Hvam og understreger, at Klovn-serien og filmene ofte har benyttet sig af ikoniske danskere på den ene eller anden måde.
Købmanden havde derfor den helt rigtige profil til at spille en suspekt leverandør, supplerer Casper Christensen.
»Han var jo pletfri. Så det at kombinere ham med et bordel var sjovt, hvis han var med på det. Vi har tit benyttet os af improviserede scener med folk, som ikke er skuespillere, fordi de har nemmere ved at gå ind i det, hvis de ikke skal lære replikker og stå bestemte steder. Det har hjulpet os meget.«