Erhverv

Coop-formand får opbakning fra baglandet efter fyring af topchef

Opbakning fra baglandet til Coops bestyrelsesformand, Lasse Bolander, kan blive afgørende for hans fremtid i Coop. Formanden afviser imidlertid, at fyringen af topchef Peter Høgsted har noget at gøre med hans formandskab.

Artiklens øverste billede
Coops formand Lasse Bolander fyrede mandag topchef Peter Høgsted. Foto: Stine Bidstrup

Coops bestyrelsesformand Lasse Bolander har truffet den rigtige beslutning ved at afskedige adm. direktør Peter Høgsted.

Sådan lyder det fra Coop-baglandet, hvor Finans har talt med en række uddelere og formænd.

»Jeg synes, det er godt, og jeg tror, tiden er til det,« siger Jørgen Sellebjerg, som er formand i Superbrugsen i Jels og næstformand i Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening (BA).

»Det er ingen hemmelighed, at vi i BA ikke har følt os hørt. Vi synes, der har været for lidt fokus på drift og omkostninger og især på samarbejde,« siger han.

Samme toner lyder andre steder fra Coop-baglandet, hvor der før har været dyb mistillid og utilfredshed med Peter Høgsted.

Det er kun tre år siden, at en gruppe blandt de selvstændige brugsforeninger forsøgte at få formanden til at fyre topchefen. Blandt andet fordi de mente, Høgsted brugte for mange penge.

Det afviste Lasse Bolander imidlertid dengang, og så gik oprørerne i stedet efter formanden ved at opstille en modkandidat til Bolander, hvilket ikke var sket i 10 år. Der var, skrev betydningsfulde dele af baglandet ifølge Berlingske, »for stor og afgørende uenighed mellem Coops formand og de selvstændige brugsforeningers repræsentanter.«

Coop består af 1.085 butikker, hvoraf godt en fjerdedel er ejet af selvstændige brugsforeninger. Coops formand er på valg hvert tredje år, og til foråret genopstiller Lasse Bolander som formand.

Derfor kan det virke belejligt, at Lasse Bolander nu stopper samarbejdet med Høgsted. Men formanden afviser, at der er en sammenhæng mellem fyringen af topchefen og forårets valg.

»Det her har ikke noget med mig og min formandspost at gøre. Det er udelukkende, fordi bestyrelsen mener, at med en ændret markedssituation og de udfordringer, som vi står over for, ønsker vi en ny profil i spidsen,« siger Lasse Bolander.

Han mener, at Coop har brug for en anden profil.

»Dagligvaremarkedet er under stort pres med brug for effektiviseringer, hvor vi skal konsolidere vores position,« forklarer Bolander.

Vi er en del af den samme familie, og man er nødt til at lytte - også til brugsforeningerne.

Jørgen Sellebjerg, næstformand i Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening

Ifølge Jørgen Sellebjerg viser Lasse Bolander med fyringen af Peter Høgsted, at »han er den rigtige formand« i Coop. Men han understreger samtidig, at formanden stadig har en stor opgave i at hyre en ny topchef, som nu vil fokusere på driften og på at sænke omkostningerne og styrke samarbejdet bredt i organisationen.

»Lasse Bolander skal forstå, at det her er et skridt i den rigtige retning, men der er langt endnu,« lyder det fra Jørgen Sellebjerg.

Noget tyder på, at Coops næste topchef bliver en profil med fokus på drift og omkostninger. I hvert fald peger en række kilder, som Finans har talt med, på Coops nuværende finansdirektør Kræn Østergaard Nielsen som en oplagt kandidat til at afløse Høgsted.

I så fald vil Coop-formanden gå tilbage til en type topchef som Jesper Lien, der stod i spidsen for Coop, inden Peter Høgsted kom til i 2013.

Det er dog ikke umiddelbart et oplagt valg, mener detailekspert Per Østergaard Jacobsen, som er direktør i konsulentselskabet Efficiens og ekstern lektor på CBS.

»Coop har en struktur med et bagland og medlemsdemokrati, som nok er præget af traditioner. Men de er i gang med en stor forandring på mange områder og har haft en lidt unik position inden for ansvarlighed og medlemsprogrammer. Hovedkonkurrenten Salling Group er også i gang med store forandringer på netop de områder,« siger han og fortsætter:

»Derfor undrer det mig lidt, at de nu melder, at en ny adm. direktør skal have en profil, hvor der skal vendes retur til den klassiske regnearks-filosofi,« siger Per Østergaard Jacobsen.

I Coops bagland drømmer Jørgen Sellebjerg om en ny topchef, som både er visionær og ser hele Coop-familien som ét. Men vigtigst af alt ønsker han sig en topchef med fokus på driften.

»Vi er en del af den samme familie, og man er nødt til at lytte - også til brugsforeningerne,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.