Landbrug & Fødevarer-direktør: Eksport til nye markeder skal kompensere for brexit

Fire måneder. Så lang tid er der til, at Storbritannien de facto stempler ud af EU, om så det er med eller uden en handelsaftale, som bl.a. sikrer toldfri handel mellem parterne. En aftale, der forhandles om lige nu.

Men fremskridtene har været begrænsede, og risikoen for, at Storbritannien crasher ud af EU i et hårdt brexit, er vokset.

Sådan lyder det fra Anne Lawaetz Arhnung, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

»Der er ikke særligt lang tid til at få en aftale forhandlet på plads - og vi er bekymret for, at det ender i et hårdt brexit,« siger Anne Lawaetz Arhnung.

Usikkerheden har ifølge hende fået den danske fødevaresektor til at se mod nye markeder, som kan aftage varer, der måske ikke længere afsættes til briterne.

Men konkurrencen er hård, og spørgsmålet er, om eksport til andre lande i virkeligheden kan erstatte den til Storbritannien.

»Andre EU-lande står med samme udfordring. Konkurrencen om at finde nye steder at eksportere til påvirker pris og salg,« siger Anne Lawaetz Arhnung.

Fødevareklyngen eksporterede i 2019 for 12 mia. kr. til Storbritannien. Tidligere beregninger fra Landbrug & Fødevarer viser, at 3/4-dele af eksporten til det britiske marked kan gå tabt i et hårdt brexit.

»Vi vil gøre alt for at redde alt, som reddes kan. Jeg er sikker på, at vores varer vil være efterspurgt andre steder. Men det er uvist, hvad forskellen i afsætningen bliver i kroner og øre,« siger Anne Lawaetz Arhnung.

Problemet er ifølge Landbrug & Fødevare-direktøren, at Storbritannien er et højprisland. Man skal se langt efter at sælge til samme pris andetsteds.

»EU’s interne marked står først på listen. Men man skal huske på, at landene er hårdt ramt økonomisk,« siger Anne Lawaetz Arhnung, der retter blikket østpå.

Fødevareklyngen har fra 2016-2019 fordoblet den samlede eksport til Asien fra 16 mia. kr. til 32 mia. kr. En stor del af væksten kan dog tilskrives det øgede salg af svinekød til f.eks. Kina, hvor svinepesten har spredt sig.

»Asien består fortsat af interessante vækstmarkeder. Traditionelt set har vi mærket en kæmpe efterspørgsel fra Kina. Men også Sydkorea, Japan og Vietnam er lande, som virksomhederne vil se mod efter brexit.«

Markedsanalytiker Palle Jakobsen fra Agrocom siger, det giver mening, at fødevaresektoren ser mod Asien som følge af den store brexit-usikkerhed.

Han mener, det er rettidig omhu, hvis Storbritannien er uklar i mælet.

»Asien har kæmpe vækst – ikke i antallet af veganere, men i antallet af kød-forbrugere, og det giver mening, at se i den retning,« siger han.

Fødevaresikkerhed og klimavenlighed er nogle af de områder, hvor Danmark scorer absolut højest på i forhold til konkurrenterne ifølge Palle Jakobsen – men det kan være en kæmpe ulempe, at danske fødevarer er dyrere.

»Spørgsmålet er, om de udenlandske forbruger lægger mest vægt på høj fødevaresikkerhed eller lav kilopris. Det er nok nemmere at argumentere for fødevaresikkerhed i London end i Beijing,« siger han.

Alt i alt mener Palle Jakobsen, det er beroligende, at der findes mange alternative afsætningsmuligheder. Der er tale om en overgang til nye markeder fremfor en vedvarende krise, hvis et hårdt brexit er på tale.

»Hvis Storbritannien stempler ud uden en aftale, vil det føre til turbulens, nervøsitet og frygt i markedet. Måske et prispres i en periode. Længden og størrelsen på konsekvenserne kommer dog an på karakteren af brexit.«