Herbalife betaler ved kasse ét efter bestikkelsesanklager
Det amerikanske kosttilskudsfirma Herbalife Nutrition har accepteret at betale 122 mio. dollar i bøde efter urent trav i Kina, hvor firmaet ifølge sigtelser skulle have tyet til bestikkelse for at vinde mere fodfæste på det kinesiske marked.
/ritzau/FINANS
Handlen med aktien i Herbalife blev tidligere fredag suspenderet midlertidigt efter et kursfald på 12 pct., efter at det kom frem, at den føderale anklager i New York havde rejst tiltale mod selskabet ved en domstol på Manhattan for beskyldninger om bestikkelse af kinesiske embedsmænd i perioden fra 2007 til 2016.
Det skriver Bloomberg News.
Efter at der er kommet gang i handlen med aktien igen, har aktien rettet sig til et fald på blot 0,6 pct.






