Erhverv

Milliardfonde sender virksomheder forrest i kampen for grøn omstilling

Med et langsigtet perspektiv og et samfundsmæssigt ansvar går en række af landets største virksomheder kontrolleret af erhvervsdrivende fonde forrest i den grønne omstilling.

En række topprofiler og erhvervsfolk, der repræsenterer nogle af landets største fonde, er enige om, at fondeje kan være en stor fordel, når de virksomheder, som fondene kontrollerer, skal sætte gang i den grønne omstilling. Her ses Jens Maaløe, formand for Poul Due Jensens Fond, Mads Kann-Rasmussen, adm. direktør i VKR Holding samt Peter Clausen, formand for Bitten & Mads Clausens Fond. Illustration: Anders Thykier David Briggs, topchef i Velux-koncernen, har sat nye, ambitiøse klimamål.

Landets største erhvervsdrivende fonde kan komme til at spille en afgørende rolle i en grøn omstilling af dansk erhvervsliv frem mod 2030.

Sådan lyder det fra vinduesproducenten Velux’ adm. direktør, David Briggs, i forbindelse med, at selskabet har fremlagt en ny klimaplan for virksomheden. En række formænd og familier fra nogle af landets største fonde istemmer med Briggs’ vurdering.

Fondenes økonomiske stabilitet og vilje til at tænke langsigtet gør en kæmpe forskel i arbejdet med at føre ambitiøse klimaplaner ud i livet i nogle af landets største virksomheder. En mulighed, som andre ejerformer ikke har i samme grad, lyder det David Briggs.

»Det gør en kæmpe forskel. Det er der ingen tvivl om. Ejerskabsstrukturen gør som udgangspunkt det hundrede gange nemmere, end det ville være, hvis vi havde været ejet af institutionelle ejere,« siger David Briggs.

Dermed kan fondenes særlige position i dansk erhvervsliv få stor betydning for omstillingen i de enkelte virksomheder, som fondene kontrollerer, men også i rollen som grønne fyrtårne for det øvrige erhvervsliv.

Ifølge foreningen Fondenes Videnscenter omsætter de 100 største fondsejede danske virksomheder for omkring 700 mia. kr. om året og har omkring 140.000 ansatte, hvilket understreger den særstatus, som fondene har i dansk erhvervsliv.

Velux Gruppens nye klimaplan er et ifølge David Briggs et eksempel på den tålmodighed, som en langsigtet fondsejer har. Den er kulminationen på to års arbejde, og der er afsat godt 1 mia. kr. til grønne tiltag over de næste 10 år. Blandt andet omfatter den nye plan et omfattende redesign af alle Velux Gruppens produkter, ligesom der bliver stillet krav til leverandørerne om at nedbringe CO2-udledningen.

Samtidig vil Velux Gruppen i partnerskab med WWF - Verdensnaturfonden igangsætte en række store skovprojekter, der skal kompensere for al den CO2, som koncernen historisk har udledt. Hvor meget Velux Gruppen har investeret i skovprojektet, er ikke offentliggjort.

»Det kommer til at betyde en fundamental ændring i forhold til, hvordan vi driver forretningen,« siger Briggs.

Velux og grøn omstilling
  • Velux Gruppen forpligter sig til at blive CO2 neutral i 2030 og i 2023 have en 100 pct. vedvarende energibaseret strømforsyning.
  • Ydermere forpligter Velux Gruppen sigtil frem mod 2030 at halvere selskabets CO2 aftryk på tværs af hele virksomhedens værdikæde, hvilket også omfatter leverandører. Det omfatter for eksempel de rå-materialer, der bruges til produktion af ovenlysvinduer samt transport af materialer og produkter.
  • Lifetime Carbon Neutral er et nyt initiativ fra Velux Gruppen, hvor virksomheden i tæt parløb med WWF Verdensnaturfonden forpligter sig til at tage ansvar for både historiske og fremtidige CO2-udledninger.
  • Beregningsmetoden bag Velux Gruppens historiske CO2er overordnet udviklet af virksomheden selv. The Carbon Trust har givet guidance til at gøre metoden robust og har sidenhen verificeret Velux Gruppens beregninger.

Kilde: Velux Gruppen


Bag Velux Gruppen står VKR Holding, som er ejet af Villum Fonden. Fonden ejer over 80 pct. af aktiekapitalen, og sammen med Velux Fonden sidder Villum Fonden på en samlet formue på ca. 14 mia. kr.

Mads Kann-Rasmussen er tredje generation i Kann-Rasmussen-familien og adm. direktør i VKR Holding, og selvom han ikke blander sig i Velux Gruppens strategi, er der fuld opbakning fra baglandet til David Briggs’ grønne projekt.

»Det er et initiativ fra Velux, men det er helt i tråd med de værdier, som vi har tilbage fra vores stifter om at være en mønstervirksomhed, som gør noget særligt i forhold til alle vores stakeholdere,« siger Mads Kann-Rasmussen og tilføjer:

»Med Velux’ initiativ tager vi et særlig samfundsansvar på klimaområdet, hvilket er en af de alvorligste globale udfordringer, og det står vi som familie helt bag.«

Fondsejerskabet af Danfoss betyder, at virksomheden i højere grad end for eksempel et børsnoteret selskab får mulighed for at anlægge et mere langsigtet perspektiv på den udvikling man ønsker.

Peter Clausen, bestyrelsesformand, Bitten & Mads Clausens Fond

Velux Gruppen er ikke den eneste fondsejet virksomhed, som inden for de seneste måneder har fremlagt ambitiøse mål for den grønne omstilling. I juli annoncerede Danmarks største virksomhed, A.P. Møller-Mærsk, at selskabet er gået sammen med nogle af verdens største koncerner som Microsoft, Nike og Unilever i et konsortium, som vil samarbejde om at bremse udledningen af klimagasser.

Det danske rederi har sat sig for i løbet af dette årti at udvikle CO2-neutrale skibe, der skal bidrage til at gøre virksomheden CO2-neutral i 2050. Sidste år tog Mærsk det første klimavenlige skridt ved at søsætte de første skibstransporter, der delvist benytter biobrændstof.

Også i landets største industrivirksomhed, Danfoss, har topledelsen - ført an af Kim Fausing - sat ambitiøse mål for at nedsætte CO2-udledningen. Selskabet vil være CO2-neutral i alle virksomhedens globale forretningsled senest i 2030.

Danfoss er familieejet og kontrolleres af Bitten & Mads Clausens Fond, som har Peter Clausen som bestyrelsesformand. Fonden har i sine egne investeringer haft fokus på bæredygtighed i mange år og blandt andet været en af initiativtagerne i ProjectZero, som arbejder for at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral i 2029.

»Fondsejerskabet af Danfoss betyder, at virksomheden i højere grad end for eksempel et børsnoteret selskab får mulighed for at anlægge et mere langsigtet perspektiv på den udvikling, man ønsker,« siger Peter Clausen, som er anden generation i Danfoss-familien.

»For Bitten & Mads Clausens Fond handler bæredygtighed om at tage ansvar for miljø, samfund og kommende generationer. Men bæredygtighed er også at støtte op om Danfoss, så virksomheden kan udvikle sig og være forberedt på den stigende efterspørgsel efter ny teknologi - nationalt og internationalt,« lyder det fra formanden.

I Poul Due Jensens Fond, som ejer en aktiepost på 88 procent i pumpekoncernen Grundfos, er klimaet ifølge bestyrelsesformand Jens Maaløe også en del af kerneværdierne.

»Fonden lægger stor vægt på, at der er det fokus på klima og på en fornuftig opførsel i den sammenhæng. Det gode for vores vedkommende er, at vi som fond kan tillade os at tænke meget langsigtet. Vi har ikke noget kraftigt pres fra et aktiemarked,« siger Jens Maaløe.

Han siger endvidere, at der er den armslængde, der skal være mellem fonden og driftsselskabets ledelse, som kører driften. Men når det kommer til strategisk guidance, er fonden involveret.

»Fonden som hovedaktionær giver udtryk for helt klare ønsker og indstillinger, som vi diskuterer med bestyrelsen og ledelsen. Netop klimamål og samfundsopgaven ligger højt,« siger Jens Maaløe, som tilføjer, at det er noget nemmere for store fonde end mindre fonde at tage et stort ansvar i forhold til den grønne omstilling.

Der ligger en betydelig mængde penge og magt i fondene, men der ligger også et særligt ansvar for at leve op til fondenes fundats - eller stifters vilje, om man vil. Det ansvar er først og fremmest rettet mod virksomhedens overlevelse, men det er også rettet mod det omkringliggende samfund.

Den særlige danske fondsstruktur er unik for Danmark og giver ifølge professor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet en fordel for det generelle erhvervsliv. Men det ligger ikke i kortene, at bare fordi man er kontrolleret af en fond, så skal man som selskab hele tiden tænke på, hvad fonden ville have gjort.

»Selskabet skal gøre, hvad der er i selskabets interesse. De må ikke tjene fondens interesse. Derfor må de vurdere, at for eksempel et fokus på klima er i selskabets interesse,« siger han.

»Det er klart, at det koster nogle penge, og det indebærer, at man har en aktionær - i dette tilfælde fonden - som ikke har den kortsigtede profit for øje. Det skal gå godt for selskabet, men fonden har ikke behov for den hurtige gevinst,« siger han.

Velux Gruppens topchef håber, at koncernens nye klimamål kan være til inspiration for andre, men han er helt bevidst om, at ikke alle kan sætte lige så ambitiøse klimamål.

»Jeg vil ikke være den person, der siger, at alle skal gøre det samme, som vi gør, for det er ikke nemt for alle. Men i det mindste kan vi vise vejen, og andre virksomheder kan gøre, hvad de kan,« siger David Briggs.

BRANCHENYT
Læs også