Fortsæt til indhold

Luksusmærke sender dyr bil på markedet: Tingene er ved at blive mere normale

Chefen for Rolls-Royce melder om kraftig bedring på markederne i både Asien, Europa og USA.

Den nye Rolls-Royce Ghost kommer på markedet til en pris på 250.000 britisk pund. Foto: Arkiv.
Erhverv

Fremtiden ser nu så lys ud, at en af verdens mest kendte bilmærker Rolls-Royce nu sender en ny luksusbil på markedet. Det skriver BBC.

Til mediet fortæller topchef Torsten Müller-Ötvös, at markederne i både Asien, Europa og USA nu er »mere eller mindre er tilbage til normalen.«

Anledningen var, at topchefen og resten af bilkoncernen netop har lanceret den spritnye luksusbil kaldet Rolls-Royce Ghost.

Det har koncernen gjort efter et første halvår, der bød på en nedgang i salget på 30 pct., men som følge topchefen nu ser ud til at blive bedre og bedre.

Rolls-Royce har forklaret, at den nye bil kommer med muligheder for, at køberen kan designe både det ydre og indre interiør, som køberen måtte ønske.

Prisen på bilen i Danmark kendes ikke, men forgængeren havde en pris på omkring 7 mio. kr. inklusiv danske afgifter.

Artiklens emner
Rolls-Royce