Vagn Sørensen var fanget på krydstogt, da coronakrisen rasede
I flere uger var Vagn Sørensen tvunget til at udføre akut krisehåndtering fra et lille møderum på et krydstogtskib, der ikke kunne komme i land. Flere af de selskaber, han var formand for, blev hårdest ramt af coronakrisen.
En af Danmarks travleste og mest prominente bestyrelsesformænd var i mere end fire uger fanget på et krydstogtskib ud for Sydamerika, mens store dele af erhvervslivet blev ramt af det største kollaps siden Anden Verdenskrig.
Vagn Sørensen måtte derfor udføre akut kriseledelse under coronavirussens første bølge fra et mindre mødelokale i skibets indre.






