Fortsæt til indhold

Færøsk olieselskab i konflikt med samarbejdspartner

Atlantic Petroleum erklærer sig uenig i en produktionsopgørelse, som britisk partner har foretaget.

Foto: Steen Kilde
Erhverv

Atlantic Petroleum er uenig i en særlig produktionsopgørelse, som partneren Decipher Production Limited har foretaget.

Det færøske olieselskab med børsnotering i København har derfor krævet en revisionsgennemgang af produktionen, hvilket Decipher har afvist.

Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen torsdag aften.

I 2017 solgte Atlantic Petroleum sin ejerandel på 25 pct. af Orlando-oliefeltet i havet nordøst for Storbritannien.

Til gengæld fik olieselskabet en lille andel af de fremtidige indtægter, når feltet leverer olie.

Køberen var Decipher Energy, som skulle overtage de økonomiske forpligtelser i udviklingen af feltet og derefter betale 2 pct. af omsætningen fra de første 5 mio. tønder olie fra Orlando. Atlantic fik desuden 4,35 pct. af al produktion derefter samt en forudbetaling på 1 mio. dollar.

Atlantic Petroleum var først noteret som et færøsk selskab, men siden blev selskabet noteret på børserne i henholdsvis København og Island.

Artiklens emner
Olie og gas
Atlantic Petroleum