Erhverv

Navistar afviser Tratons opkøbstilbud - er åben for videre forhandling

Traton er et datterselskab af Volkswagen Group og har på nuværende tidspunkt 16,8 pct. af aktierne i Navistar. Foto: Casper Balslev

Tratons tilbud om at overtage Navistar for 43 dollar per aktie er en undervurdering af Navistar og den synergi, som et opkøb vil give Traton.

Det skriver Navistars bestyrelse i en pressemeddelelse.

Navistar er dog åben for videre forhandling om en aftale med afsæt i tilbuddet på 43 dollar per aktie, som er 23 pct. højere end Tretons tidligere bud på 35 dollar per aktie i Navistar.

Bestyrelsen mener, at Traton bedst kan vurdere værdien af et opkøb ved due diligence og ved videre forhandling med Navistar.

Selskabet vil ikke kommentere yderligere på sagen, vedmindre det bliver nødvendigt eller der indgås en aftale, fremgår det af meddelelsen.

Traton er et datterselskab af Volkswagen Group og har på nuværende tidspunkt 16,8 pct. af aktierne i Navistar.

Navistar stiger med 1,9 pct. i det amerikanske formarked.

BRANCHENYT
Læs også