Erhverv

Her er 96 anbefalinger fra erhvervslivet til en vej ud af krisen

Regeringen har sat 485 mio. kr. af til initiativer, der kan løfte den danske eksport ud af krisen. Nu er der havnet 96 forslag på bordet fra et nedsat erhvervsforum med fokus på otte brancher.

Luftfarten er blandt de hårdest ramte brancher og indgår derfor som en selvstændig kolonne på listen over erhvervslivets anbefalinger til regeringen. Foto: Michael Probst/AP

Erhvervslivet har netop offentliggjort 96 anbefalinger til regeringen fordelt på otte af de hårdest ramte eksportbrancher i en tid præget af pandemiske smittetal og politisk usikkerhed.

Anbefalingerne udspringer af arbejdet i ”Forum for genstart af dansk eksport”, som regeringen nedsatte i august flankeret af en pulje på 485 mio. kr. til initiativer. Siden da har otte hold vendt og drejet situationen ved hjælp af omfattende brainstorms, fordi målet ikke blot er hjælpe de mest udsatte brancher på kort sigt, men også at kapre markedsandele på lang sigt.

»Hvis dansk erhvervsliv skal lykkes med at redde eksporten, er der ikke bare brug for at vi finder løsninger på eksisterende eksportudfordringer, men at vi samtidig afsøger nye eksportmuligheder. Det handler om, at danske virksomheder og medarbejdere skal stå så stærkt i konkurrencen som overhovedet muligt,« lyder det fra DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Landets største erhvervsorganisation - der har deltaget i arbejdet sammen med fagbevægelsen - forventer således et eksportfald på hele 10 pct. i 2020 som følge af coronakrisen.

Her er de 96 anbefalinger, som nu skal følges op af en politisk proces og en udmunding af midlerne:

Produktionsvirksomheder og grøn teknologi

  • Let adgangen til erhvervsrejser
  • Styrk ambassadernes service og opbyg onlineforum for virksomhedssamarbejde
  • Understøt virksomhedernes brug af digitale værktøjer til salg og service i udlandet
  • Øg den risikovillige investering fra EKF
  • Styrk den internationale branding og markedsføring af danske styrkepositioner
  • Nedsæt projektfond til grønne eksportløsninger
  • Styrk den internationale koordination af rejserestriktioner
  • Styrk ambassadernes boots on the ground-service
  • Understøt virksomhedernes brug af digitale værktøjer til grøn omstilling
  • Nedsæt fond til eksport af bæredygtige og grønne løsninger
  • Styrk grønt økonomisk diplomati
  • Håndter tendenser til øgede handelsbarrierer uden for EU
  • Forhøj F&U-fradrag på 130 pct. permanent
  • Fokusér på fremtidens styrkepositioner inden for energi-, vand- og miljøområdet

Fødevarer

  • Skab en grøn og bæredygtig branding af fødevareklyngen
  • Etabler afsætningsprojekter med fokus på klima og bæredygtighed
  • Udvikl grøn teknologi til SMV’er
  • Digitalisér eksportcertifikater
  • Markedsfør bæredygtige danske fødevarer via blockchainteknologi
  • Opret digitale platforme til markedsføring og afsætning
  • Giv eksportkreditter og styrket adgang til eksportfinansiering til SMV’er med grønt fokus
  • Styrk adgangen til likviditet
  • Fjern gebyrer på eksportcertifikater
  • Fokusér på protektionistiske tiltag
  • Øg indsatsen på eksportområdet
  • Styrk myndighedsunderstøttelsen af eksporterhvervet
  • Etablér strategisk markedsindsats med fokus på klima og bæredygtighed
  • Udnyt eksisterende aftaler i EU-regi

Det Blå Danmark

  • Skab smidigere forhold for erhvervsrejsende
  • Forlæng ordning for besætningsskift
  • Opret pulje til grøn omstilling
  • Fokusér på kommerciel indsats inden for havvind
  • Styrk EKFs risikovillighed og genindfør CIRR-ordning
  • Bevar fokusset på grønne maritime løsninger
  • Styrk fokusset inden for havvind og power-to-x
  • Genindfør CIRR-ordning

Life science og biotek

  • Udpeg bemyndiget organ og styrk klinisk forskning
  • Styrk finansiering af idéer og innovative løsninger via Innovationsfonden og skattekreditordningen
  • Øg anvendelsen af sundhedsdata til forskning og etabler nationalt partnerskab
  • Styrk markedsføringen og analysér eksportmarkeder
  • Etablér national strategi for bioteknologiske løsninger
  • Sigt efter at opnå verdens bedste patientbehandling og brug det som et udstillingsvindue
  • Fokusér på forskning og udvikling
  • Anvend digitalisering mere aktivt inden for forskning, patientbehandling og effektmåling
  • Etablér globale indsatser og sektororienteret erhvervsfremme ved hjælp af sundhedsdiplomati
  • Fokusér på bioteks grønne bidrag og uforløste potentiale på feltet

Mode og tekstil

  • Nedsæt taskforce for bæredygtig tekstil og mode
  • Fokusér på forskning og udvikling
  • Fokusér på innovation og digital omstilling
  • Etablér en statslig garantidækning for eksportkreditforsikring
  • Etablér grøn matchfinansieringsordning
  • Markedsfør dansk mode og tekstil internationalt

Turisme og oplevelsesøkonomi

  • Styrk markedsføringen af Danmark som turistmål
  • Styrk kommunikationen om gældende rejsevejledninger til og fra Danmark
  • Målret indsatsen for at genvinde møder, konferencer og sportevents
  • Styrk nordisk samarbejde på turismeområdet
  • Styrk ruteprogrammet Copenhagen Connected
  • Udarbejd samlet plan og strategi for genstart af hovedstadens turisme
  • Etablér Dansk Turismekapital for at understøtte investeringen uden for de største byer
  • Skab sammenhængende attraktions- og oplevelsestilbud
  • Adressér likviditetsudfordringerne i turismeerhvervet
  • Fokusér på kompetenceudvikling af medarbejdere gennem eksempelvis certificeret covid-19-kursus
  • Skab en bæredygtig krydstogtregion i Østersøen
  • Styrk international markedsføring af Danmark som turistmål permanent
  • Skab en forbedret adgang til natur- og outdoorturisme
  • Tilskynd til udlejning af flere sommerhuse gennem forhøjet bundfradrag
  • Reducér momsen på hotel- og restaurationsydelser samt forlystelsesparker midlertidigt
  • Prioritér midler til en bæredygtig omstilling af turismeerhvervet
  • Prioritér bæredygtighed i offentlige aktørers indkøb af hotel- og konferenceydelser

Luftfart

  • Udvid markedsføringen af strategisk vigtige ruter
  • Regionalisér og harmonisér rejsevejledninger
  • Styrk og let vejledningen for erhvervsrejser
  • Etablér hurtige covid 19-tests i lufthavne målrettet erhvervsrejsende og flybesætning
  • Etablér ordning til sikring af tilgængelighed for vitale arbejdsgrupper såsom piloter og flyteknikere
  • Opret Luftfartens Klimafond fra 2021
  • Styrk markedsføringen af Danmark som turistland
  • Digitaliser cargo-supply-chain’en
  • Harmonisér EU’s rejsevejledninger, regler og restriktioner
  • Fjern en stribe afgifter frem til normaliseringen af luftfarten
  • Evaluér og opdatér Danmarks luftfartsstrategi

SMV’er

  • Styrk adgangen til erhvervsrejser
  • Etablér boots on the ground-indsatser
  • Øg markedsføringen af danske styrkepositioner
  • Skab mere risikovillig eksportkredit
  • Etablér grøn projekt- og markedsmodningsfond
  • Styrk matchfinansieringsordningen og udvid vækstauktioner under Vækstfonden
  • Fokusér på en digital omstilling af SMV’er for at understøtte eksporten
  • Arbejd for mere koordinerede vejledninger for erhvervsrejsende
  • Fortsæt boot on the ground-indsatser
  • Øg indsatsen for robuste og grønne værdikæder
  • Styrk myndighedssamarbejder og støtte til virksomhedsalliancer
  • Opbyg SDG-beregnere
  • Skab bedre lånemuligheder for SMV’er i hele landet
  • Etablér program for omstilling og anvendelse af teknologi hos SMV’er
  • Skab permanet FoU-fradrag på 130 pct.
  • Løft SMV’ernes digitale kompetencer gennem korttidsansættelser
BRANCHENYT
Læs også