Erhverv

Fire ud af ti topchefer regner med fald i medarbejderstaben

Topledernes forventninger til medarbejderudviklingen er således på det laveste niveau siden begyndelsen af det forrige årti, hvor finanskrisen hærgede verdensmarkedet. Foto: Gregers Tycho

Fire ud af ti topchefer i Danmarks største virksomheder spår, at antallet af medarbejdere vil falde i løbet af de kommende måneder.

Det viser en rundspørge i Berlingskes Toplederpanel, som i alt 183 topchefer blandt Danmarks 1000 største virksomheder har svaret på.

Topledernes forventninger til medarbejderudviklingen er således på det laveste niveau siden begyndelsen af det forrige årti, hvor finanskrisen hærgede verdensmarkedet.

Den bekymrede stemning skyldes, at mange af landets største virksomheder oplever problemer med at fylde ordrebøgerne, mens eksporten fortsat er en ganske usikker faktor.

En topchef peger dog på ordningen om midlertidig arbejdsfordeling som en mulighed for at afbøde et stort spring i ledigheden - en vurdering, som analysechef i tænketanken Kraka, Jesper Kühl, kan tilskrive sig.

Ordningen giver ansatte på det private arbejdsmarked bedre mulighed for at deles om arbejdet resten af året.

Selv om den seneste rundspørge til Berlingskes Toplederpanel langt fra vidner om jubelstemning, er cheferne dog en anelse mere optimistiske end for tre måneder siden. Samtidig er det værd at notere, at danske topchefer ifølge en KPMG-undersøgelse hører til blandt de mere optimistiske i verden.

BRANCHENYT
Læs også