Erhverv

Danske Medier vil tvinge techselskaber til selv at opstøve ulovligt indhold med ny EU-lov

En kommende EU-lov, der bl.a. skal modernisere de eksisterende regler for techselskaber, bør inkludere en klageadgang for medier, hvis deres indhold bliver fjernet fra en platform, mener Danske Medier i et høringssvar. Samtidig skal techselskaberne tage mere ansvar for ulovligt indhold.

Foto: Silas Stein/AP Images

EU arbejder mod en ny lovpakke Digital Service Act, der bl.a. skal opdatere lovgivningen omkring techselskabers ansvar for indhold på deres platforme. I forbindelse med en høringsrunde, spiller Danske Medier nu ind med sine bud på, hvad en ny lovramme bør indeholde.

Blandt andet foreslår brancheorganisationen, at EU skal skærpe kravene til, hvad selskaberne kan blive stillet til ansvar for i forhold til det indhold, brugerne lægger op på deres platforme. I dag fritager den eksisterende lovgivning selskaberne fra proaktivt at opstøve ulovligt indhold - først, når selskaberne er blevet gjort opmærksom på ulovligt indhold, er de lovsmæssigt forpligtet til at fjerne det...

BRANCHENYT
Læs også