Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Flyselskab sikrer lån på 35 mia. kroner

American Airlines har sikret sig en ny kreditfacilitet på 5,5 mia. dollars via et statsligt låneprogram, hvor beløbet kan blive hævet med yderligere 2 mia. dollars.

Corona rammer verden
American Airlines kan se frem til et økonomisk løft i form af en føderal lånepakke. Foto: AP Photo/John Minchillo, File

Coronakrisen har været hård for mange virksomheder, og verdens flyselskaber er ingen undtagelse. Den amerikanske flygigant American Airlines har nu fået polstret sig efter et hårdt andet kvartal, hvor flyselskabet led et tab på 3,4 mia. dollars, med en en ny kreditfacilitet på 5,5 mia. dollar.

Det skriver Reuters.

American Airlines har tidligere oplyst, at selskabet er nødsaget til at fyre ca. 19.000 ansatte, hvis USA’s lønkompensation ikke bliver forlænget. Heraf skal omkring 17.500 sendes på orlov, så de kan komme tilbage på arbejde, når tingene igen bliver bedre, mens 1500 vil blive fyret.

Og selvom der nu kommer lidt ekstra økonomisk hjælp i form af den føderale lånepakke, så er det hårde tider for flyselskaberne. Passagertrafikken er stadig omtrent 70 pct. lavere end niveauet for coronakrisen. De amerikanske flyselskaber opfordrer den amerikanske regering til at forlænge lønkompensation til slutningen af marts 2021.

Det statslige låneprogram giver American Airlines mulighed for at øge lånet med 2 mia. dollars. Det afhænger dog af, hvordan USA’s finansministerium tildeler ekstra midler fra den 25 mia. dollars store lånepakke for flyselskaber.

Flyselskaberne har indtil d. 30. september mulighed for at tage del i lånet. Flere selskaber som Delta Airlines og Southwest Airlines har allerede valgt ikke at tage det statslige lån, og dermed bliver puljen til de resterende flyselskaber større.



BRANCHENYT
Læs også