Erhverv

Nyt superenzym spiser plastic

Forskere har udviklet et kunstigt superenzym, som bl.a. kan nedbryde plasticflasker. Det nye enzym kan måske være med til at løse problemet med plastforurening.

Artiklens øverste billede
Enzymer fundet i bakterier på en losseplads kan nedbryde plastikflasker. I fremtiden kan enzymerne måske blive en del af vores plasticgenanvendelse, men det er ikke en snuptagsløsning på alle problemer, påpeger forsker. Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix

Plastic hober sig op overalt på vores klode.

Det flyder rundt i dybhavet, på bunden af i Arktis, i Alperne og Rocky Mountains. I Stillehavet er en suppe af plastic større end Frankrig, Tyskland og Spanien tilsammen.

Nu har en forskergruppe skabt et nyt potentielt våben i kampen mod plasticaffald: Et ”superenzym”, som kan nedbryde plasticflasker langt hurtigere end andre lignende enzymer. Det skriver Videnskab.dk.

»Det har helt klart nogle spændende perspektiver, og det kan sagtens være en del af løsningen på plasticforurening. Men man skal ikke tro, at det løser alle problemer med et snuptag,« siger Kristian Syberg, som er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

Han forsker i plasticforurening, men har ikke været en del af det nye studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Læs også: Hvorfor har naturen svært ved at nedbryde plastik?

Det nye ”superenzym” bygger videre på en opdagelse, som blev gjort på en japansk losseplads i 2016.

Her opdagede et japansk forskerteam, at en gruppe bakterier havde udviklet evner til at spise PET – en meget udbredt type af plastic, som blandt andet bruges til plasticflasker, tøj og tæpper.

»Det er et tydeligt eksempel på en gammel sandhed i biologien, som lyder, at hvis noget kan spises, så bliver det spist. Det gælder også plastic. Vi har bare kun haft plastic ude i naturen siden 1960’erne, så indtil videre er der ikke så mange organismer, som har tilpasset sig til at spise det. Men de her bakterier har altså gjort det,« siger Kristian Syberg.

Læs også: Bionedbrydelige plastikposer overlever tre år i naturen

Lossepladsbakteriernes hemmelighed består i nogle særlige enzymer, som gør dem i stand til at nedbryde plasticen. Og det er netop to af disse enzymer, som forskerne har udnyttet i det nye studie.

Det ene enzym – kaldet PETase – blev allerede genskabt i laboratoriet tilbage i 2018, og i løbet af kort tid begyndte det kunstigt skabte enzym at nedbryde plastic.

Men når PETase kombineres med et andet enzym fra lossepladsbakterierne, udgør de tilsammen et ”superenzym”. Og superenzymet kan nedbryde plasticen seks gange hurtigere, end PETase kan, konkluderer det nye studie.

»Da vi sammensatte de to enzymer, fik vi – temmelig uventet – en dramatisk stigning i aktiviteten,« fortæller en af studiets hovedforfattere, professor John McGeehan fra University of Portsmouth i Storbritannien, til The Guardian.

»Det er et skridt på vejen mod at forsøge at fremstille hurtigere enzymer, der er mere industrielt relevante. Men det er også en af den slags historier om at lære af naturen og derefter bringe det ind i laboratoriet,« tilføjer han.

Læs også: Biolog: Disse myter om plast i havet skal dø

Selv om det nye studie er godt nyt i kampen mod plasticaffald, påpeger Kristian Syberg, at der er tale om en løsning, som kun er rettet mod en specifik type af plastic.

Og når man rykker ud af laboratoriet – eller rettere ud på lossepladsen – er verden mere kompleks; plasticen er blandet med andre materialer, der sidder madrester på den, og affaldet er ikke sorteret efter specifikke plastictyper, påpeger han.

»De har vist, at enzymerne kan nedbryde PET-plastic, og det ser ud til at virke fint og have potentiale. Men der er stadig lang vej, før enzymerne vil være i stand til at håndtere mere komplekse typer af materialer,« siger Kristian Syberg.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.