Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Presset hotelmilliardær: Havde 0 kr. i formue ved en fejl

Petter Stordalens skattepapirer viser, at han har aktiver for 0 kr. Men det er en fejl, fortæller hans koncern.

Corona rammer verden
Petter Stordalen har ved en fejl indsendt forkerte skatteoplysninger. Foto: Fredrik Hagen / NTB scanpix

Den flamboyante norske milliardær Petter Stordalen har haft sit at se til i 2020.

Coronapandemiens mange restriktioner har gjort ondt på hans forretningsimperium, som består af en stribe hoteller, en rejsekoncern, et flyselskab og meget andet.

Nu har Petter Stordalen så afleveret fejlfyldte skattepapirer for 2019. Det skriver det norske erhvervsmedie E24.

Ifølge E24 viser skattepapirerne, at Stordalen personligt havde aktiver for 0 kr. i 2019. Året forinden var det tal på 578,6 mio. norske kr.

Stordalen betalte i fjor 368.000 norske kr. i skat - knap 5 mio. norske kr. mindre end hans skattebetaling i 2018.

Tallene er dog ikke korrekte, fortæller pressekontakten Ida Holen fra Stordalens Strawberry Group.

»Opgørelsen, der er derude, er forkert, og der er indsendt en ny korrekt, efter Petter Stordalen selv har oplyst om fejlen,« siger hun til E24.

Årsagen til fejlen er ifølge pressekontakten, at Stordalen ikke har nået at udfylde sin selvangivelse korrekt og i tide.

For nylig opgjorde det norske medie Kapitalen en liste over landets rigeste. På listen er Petter Stordalen placeret som Norges 11. rigeste.

Dog er hans formue faldet med over 10 mia. norske kr., så den nu er på 16 mia. norske kr.

For et par år siden valgte Petter Stordalen at lave et generationsskifte til sine børn, som arvede meget af formuen. Ifølge E24 betalte alle tre børn et millionbeløb i skat i 2019.

Petter Stordalen står bag hotelkæden Nordic Choice, som under coronakrisen har måttet lukke en lang række af sine hoteller og afskedige tusindvis af ansatte.

Nordic Choice Hotels står bag 200 hoteller i Norden, herunder det femstjernede københavnske Skt. Petri Hotel og Comfort Hotels. Og så har hotelmilliardæren for nylig slået dørene op til sit nye luksushotel i København, Villa Copenhagen.

For omkring et år siden stod han også frem som manden, der havde reddet Spies og de andre nordiske dele i den konkursramte rejsekoncern Thomas Cook.

BRANCHENYT
Læs også