Erhverv

Dansk herretøjsmærke får millionindsprøjtning

Det danske herretøjsmærke Son of a Tailor er lykkedes med at skaffe kapital i et ellers hårdt marked. Svensk kapitalfond nu blandt ejerkredsen, der i forvejen tæller prominente navne.

Artiklens øverste billede
Adm. direktør og medejer af Son of a Tailor, Jess Fleischer. Foto: Carsten Snejbjerg

Det danske tøjmærke Son of a Tailor har igen haft held med at tiltrække nye investorer. Tidligere på sommeren rejste selskabet i alt 12 mio kr. fra den eksisterende investorkreds. Denne gang har selskabet modtaget godt 35 mio. kr. i frisk ny kapital.

Blandt de nye ejere er den svenske kapitalfond eEquity, der samlet har skudt 18 mio. kr. ind i det danske herretøjsbrand. Derudover har selskabet ligeledes fået en lånebevilling fra Vækstfonden på i alt 17 mio. kr. Samlet set har Son of a Tailor i løbet af de seneste måneder rejst 47 mio. kr. og det glæder naturligvis stifter og adm. direktør Jess Fleischer.

»Jeg er mega glad. Det er en stor milesten for virksomheden, og det er ikke hver dag at danske e-commercevirksomheder får så stor en kapitalindsprøjtning. Lige vores branche plejer pengene at sidde lidt mere konservativt, så det er en mega stor anderkendelse af det, vi har lavet og potentialet i vores måde at gøre tingene på,« siger Jess Fleischer.

Son of a Tailor har skabt en forretning på at lave skræddersyede t-shirts på bestilling til det mandlige publikum, og kan samtidig bryste sig med en bæredygtig profil, da de kun producerer tøj, der i forvejen er bestilt af kunden.

Den svenske kapitalfond eEquity er ikke ukendte inden for tøjbranchen. De har lige nu investeringer i både Pricerunner og Na-kd. Nu ejer de altså også en del af Son of a Tailor, og skal ifølge Jess Fleischer hjælpe med at styrke brandingen udadtil.

Tidligere marketingdirektør for Uniqlo og H&M, Jörgen Andersson er samtidig indtrådt i bestyrelsen for det danske herretøjsmærke. En herre Jess Fleischer betegner som »en stor kanon inden for fashion og branding.«

Coronakrisen har ifølge Jess Fleischer været lidt af en rutsjebanetur, først med nedgang, senere med en styrket forretning.

»Da coronaen ramte, og statsministeren lukkede ned, der dykkede salget et par uger, og var nede 30-40 pct. Jeg nåede at udtale mig til Berlingske om det, hvilket ser lidt fjollet ud i dag. Men i løbet af april, kom kunderne bare tilbage med fornyet styrke,« siger Jess Fleischer.

Kunderne kom faktisk så styrket tilbage, at selskabet formåede at være profitabelt for første gang. Øget salg og en optimering af processerne internt var guld værd. Kapitalindsprøjtningen er derfor ikke af nød, oplyser Jess Fleischer.

Istedet skal pengene bruges på at brande Son of a Tailor endnu mere end tidligere, så forretningen kan vækste endnu hurtigere.

»Vi tror på at vi kan vækste forretningen mere gennem markedsføringen, og især brandingdelen. Simpelthen at få lagt det lag på forretningen, som typisk er lidt dyrere og tager længere tid end den mere direkte Facebook-markedsføring, som vi ellers har været dygtige til indtil videre,« siger Jess Fleischer.

Med kapitalindsprøjtningen bliver medejer, serieiværksætteren Morten Strunges andel udvandet, oplyser Jess Fleischer. Strunge, der blandt andet står bag Podimo og Mofibo, vil dog stadig være en del af ejerkredsen, men ejer nu mindre end 5 pct af selskabet.

Son of a Tailor har stadig en del store navne i ejerkredsen. Her finder man Pandoras tidligere udviklings- og marketingsdirektør Thomas Ryge Mikkelsen, ligesom virksomheden Founders, der har Bestseller-bossen Anders Holch Povlsen og Lego-kongen Kjeld Kirk Kristiansen som medejere. Den reelle ejer af foretagenet er Jess Fleischer, der selv startede Son of a Tailor tilbage i 2012. Han ejer fortsat 25 pct. af selskabet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.