Erhverv

Fødevarestyrelsen politianmeldt: Mistænkes for at sprede coronasmitten

Bæredygtigt Landbrug frygter, at det kan være Fødevarestyrelsens medarbejdere, som i nogle tilfælde spreder coronasmitten mellem minkfarmene. Organisationen politianmelder nu Fødevarestyrelsen.

Artiklens øverste billede
149 danske minkfarme er ramt af coronasmitte, og millioner af dyr skal aflives. Det er fortsat en gåde, hvordan smitten spreder sig mellem farmene. Foto: Finn Frandsen

Brancheorganisationen Bæredygtigt Landbrug mistænker Fødevarestyrelsens medarbejdere for at bringe coronasmitten rundt mellem de danske minkfarme. Bæredygtigt Landbrug har derfor besluttet at politianmelde Fødevarestyrelsen. Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

»Vi kan nu konstatere flere tilfælde, hvor minkfarmene er smittet med covid-19 meget kort tid efter, at Fødevarestyrelsen har været ude for at kontrollere besætningen,« udtaler Flemming Fuglede Jørgensen, formand i Bæredygtigt Landbrug.

Coronasmitten har de seneste måneder spredt sig som en løbeild på de danske minkfarme. I august og september var udbruddene koncentreret i det nordligste Jylland, men de seneste uger har smitten spredt sig sydpå til Midt- og Vestjylland og helt ned til Esbjerg og Vejle. I takt med, at antallet af udbrud er vokset, har minkavlerne i højere og højere grad isoleret sig på farmene i et forsøg på at holde smitten ude. Alligevel fortsætter spredningen, og det er uafklaret, hvordan smitten bringes rundt.

»Mange minkavlere har nærmest barrikaderet sig på gården for ikke at få smitten ind. De eneste, der kommer ind, er Fødevarestyrelsens folk, som tiltvinger sig adgang. Det er under al kritik, at kontrollanterne ikke fremviser negative corona-tests, når de ankommer. Det er desuden horribelt, at Fødevarestyrelsens udsendte medarbejdere i det hele taget negligerer helt basale regler for smittebeskyttelse,« mener Flemming Fuglede Jørgensen.

Organisationen påpeger, at færdslen mellem minkfarmene generelt er pålagt strenge restriktioner under den aktuelle epidemi. Fødevarestyrelsens folk, som står for aflivning af de mange mink, må imidlertid gerne besøge flere minkfarme på samme dag. Efter besøg på en smittet farm skal der dog gå 48 timer, inden medarbejderne må besøge en ikke-smittet farm.

Fødevarestyrelsens medarbejdere er i denne tid hyppige gæster på de danske minkfarme. Det skyldes regeringens beslutning om at aflive alle mink på de coronaramte farme samt på farme i en radius af 7,8 km. fra udbrud.

Hos Fødevarestyrelsen vurderer beredskabschef Nikolas Kühn Hove, at styrelsens medarbejdere tager alle tænkelige forholdsregler for at undgå smittespredning.

»Vi er vant til at håndtere risikoen for smittespredning. Vi har erfaringer fra udbrud af andre husdyrsygdomme som fugleinfluenza og kogalskab. Vi er vant til at gå rene ind og rene ud fra en farm. Det er en del af vores dna . I fobindelse med covid-19 bruger vi et meget højt smittebeskyttelsesniveau, så jeg er rimelig tryg ved det.«

Nikolas Kühn Hove oplyser, at der har været et enkelt tilfælde, hvor en af styrelsens medarbejdere har besøgt en minkfarm i tidsrummet fra han antages smittet, til han blev testet positiv.

»I dette ene tilfælde kunne det teoretisk set være sket (en smittespredning, red.), men vi har efterfølgende tjekket farmen grundigt og ikke fundet smitte,« siger Nikolas Kühn Hove.

Der er nu konstateret coronasmitte på 149 danske minkfarme.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.