Erhverv

Ørsted-finansdirektør venter nu forsinkelser for store USA-projekter

Finansdirektør i Ørsted Marianne Wiinholt regner med forsinkelser i Ørsteds store USA-projekter. PR-foto

Ventetiden er igen blevet endnu længere end forudset for Ørsted og selskabets konkurrenter i USA. Derfor forventer den danske energikoncern nu, at tre af selskabets store kommende amerikanske havvindmølleparker løber ind i en forsinkelse.

Det fortæller Marianne Wiinholt, der er finansdirektør hos Ørsted, kort efter at selskabet har offentliggjort sit regnskab for tredje kvartal onsdag morgen.

- Som følge af at vi ikke har haft den fremdrift i godkendelserne, som vi havde forventet, så ser vi også ind i, at vi ikke længere kan fastholde tidsplanen for de tre store projekter, siger hun til Ritzau Finans.

- Det er aldrig godt med forsinkelser, men vi har dog haft stor fremdrift på en masse af de områder, som vi normalt vil arbejde med, når vi havde fået godkendelserne. Vi ser stadig ind i nogle fornuftige business cases. Det er ikke nogen katastrofe på den måde, men det er selvfølgelig aldrig noget, vi er glade for, fortsætter hun.

Det er myndighedsgodkendelserne for en række projekter, der lader vente på sig, og det skaber øget usikkerhed hos Ørsted, der de seneste år har sikret sig en række store udbudssejre i USA.

Allerede i forbindelse med regnskabet for både første og andet kvartal oplyste Ørsted, at der var en øget risiko for forsinkelser for flere af selskabets kommende havvindprojekter i USA.

Dengang var det især forventningen, at de to amerikanske projekter Skipjack og South Fork ville stå færdigt senere end først planlagt.

De to projekter er af den mindre slags for Ørsted, der også skal opføre tre markant større havvindmølleparker ud for den amerikanske østkyst frem mod 2024.

Og det er altså de projekter, der står til at få en samlet kapacitet på næsten 2700 megawatt, som nu heller ikke kan forventes at kunne leve op til den oprindelige tidsplan.

Ifølge finansdirektøren har en forsinkelse i sig selv en negativ effekt på økonomien i de enkelte projekter, og derfor har Ørsted arbejdet med flere forskellige tiltag, som omvendt kan være med til at forbedre afkastet på havvindmølleparkerne. Eksempelvis har selskabet valgt at bruge større møller.

- Det betyder, at vi får en større produktion og samtidig skal have færre fundamenter. Det er et af en helt række tiltag, der er indført for at vinde det tabte. Vi har optimeret, der hvor vi kan, siger hun og undlader at fortælle, hvordan det samlede resultat af de positive og negative effekter lander.

- Det er for tidligt at sige, for vi kan ikke regne på den endelige business case, før vi ved, hvornår projekterne kan blive konstrueret. Men vi ser fortsat ind i nogle fornuftige business cases, og det er selvfølgelig vigtigt for os, siger hun.

At projekterne i USA går fremad i et langsommere tempo end ventet skyldes, at myndighedsgodkendelserne trækker ud.

Sidste år besluttede Bureau of Ocean Management (Boem), der er den føderale myndighed for havvind i USA, at sætte gang i en mere omfattende analyse af de samlede miljømæssige påvirkninger af den fremtidige havvindudbygning end først planlagt.

Det skyldes, at USA oplever en voldsom interesse blandt udviklerne - herunder også fra en række oliegiganter - for at opføre havvind ud for østkysten, samtidig med at en lang række amerikanske stater lancerer den ene store udbudsrunde efter den anden.

Indtil analysen er færdiggjort, er godkendelserne sat på pause. I juni præsenterede Boem et udkast til den samlede redegørelse, men Ørsted har endnu ikke fået nyt om tidsplanen for de amerikanske projekter.

- Vi havde jo forventet, at vi ville have haft den nu. Det har vi så tydeligvis ikke. Nu skal vi på den anden side af valget. Det er der ingen tvivl om. Så der er stor sandsynlighed for, at det bliver trukket ind i første kvartal af 2021, siger Marianne Wiinholt om udsigterne til at få styr på tidsplanen for selskabets amerikanske projekter.

Det amerikanske præsidentvalg løber at stablen den 3. november, og den begivenhed kan få flere processer i USA til at trække ud.

Det egentlige udfald af valget er dog ikke noget, som forventes at kunne få indflydelse på Ørsteds forretning i USA i fremtiden, fortæller finansdirektøren. Hverken for den landbaserede energiforretning eller for den kommende udbygning af havvind.

- Hvis man ser på onshore vind, så er det en meget moden industri, som har haft støtte fra både den ene og den anden side af det politiske landskab. Havvind er som industri langt mere umoden, men der er også støtte fra både Republikanerne og Demokraterne. Det er ikke en krig mellem de to fløje på det punkt, siger Marianne Wiinholt.

- Der er selvfølgelig forskellige meldinger, der tyder på, at vind ikke har den store støtte hos Donald Trump, men når man ser på handlingerne, er der ikke noget, der indikerer, at der vil være en forskel, fortsætter hun.

Ørsted har de seneste år også haft succes i en række udbudsrunder for havvind i USA. Det gælder blandt andet i staterne New York, New Jersey, Rhode Island og Connecticut.

Det danske selskab har gennem udbudsrunder - og opkøbet af konkurrenten Deepwater Wind i 2018 - sikret sig rettighederne til at bygge næsten 3 gigawatt havvindkapacitet i USA.

Efteråret byder på en række udbudsrunder i USA. Senest gjaldt det i staten New York, da Ørsted i sidste uge kunne fortælle, at selskabet sammen med partneren Eversource har budt ind med projektet Sunrise Wind 2 i en stor udbudsrunde i den amerikanske stat.

Udbudsrunden i New York er med sine 2,5 gigawatt målrettet havvind den foreløbigt største af sin slags i USA nogensinde.

Staten New Jersey har også lanceret en udbudsrunde for havvind på op til 2,4 gigawatt, og interesserede havvindudviklere kan byde ind frem til 10. december i år. Ørsted vil endnu ikke afsløre, om selskabet også lægger et bud i den runde.

BRANCHENYT
Læs også