Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nye rejsevejledninger: Slut med Grækenland og grænsehandel

Der er nu kun to gule pletter tilbage på Udenrigsministeriets verdenskort. Også Grækenland og Norge farves nu orange.

Corona rammer verden
Danskere må finde andre steder at købe sodavand og dåsebajer - nye rejsevejledninger lukker for ned for grænsehandlen.ArkivfotoJens Dresling

Turen over grænsen for at købe billige øl eller sodavand må droppes i en periode.

Udenrigsministeriet fraråder nu alle ikke-nødvendige rejser til Tysklands nordligste delstat Slesvig-Holsten på grund af stigende smitte med coronavirus − og dermed er det slut med at tage en hurtig smuttur i Fleggaard eller en af de andre grænsebutikker.

Det fremgår af de opdaterede rejsevejledninger, som offentliggøres hver torsdag.

Ud over Slesvig-Holsten bliver Grækenland, som hidtil har været åbent for rejser, nu også farvet orange pga. stigende smitte.

Også rejser til Norge frarådes nu.

Det skyldes, at Norge forventes fra lørdag at indføre nye, mere restriktive indrejseregler for danskere, hvor erhvervsrejsende fra Region Hovedstaden, Midtjylland og Nordjylland ikke længere kan undtages for karantæne. I forvejen har Norge krav om 10 dages karantæne for alle indrejsende fra Danmark.

Med de nye rejsevejledninger er der nu kun to svenske regioner tilbage på verdenskortet, hvor danskere kan rejse til med Udenrigsministeriets velsignelse.

Det drejer sig om regionerne Västerbotten og Västernorrland, som begge ligger i det nordlige Sverige.

Regionerne Gävleborg, Kalmar og Värmland farves orange.

Tyskland lukker delvist ned

Danmark fraråder alle ikke-nødvendige rejser til lande, hvor det gennemsnitlige smittetryk er over 30 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere på syv døgn.

I sidste uge blev Tyskland føjet til listen over lukkede lande, dog med undtagelse af Slesvig-Holsten: Så længe delstaten holdt sig under smittegrænsen, var der grønt lys for rejser - og dermed også for en smuttur i grænsebutikkerne.

Men med et smittetal over tærsklen på 31,1 er det nu slut med dét.

I forvejen er Tyskland ved at indføre en ny, delvis nedlukning af landet for at bremse spredningen af coronavirus. Nedlukningen betyder, at blandt andet barer, restauranter, kulturinstitutioner, sportshaller og biografer skal holde lukket over hele landet fra 2. november.

Udenrigsministeriets rejsevejledninger er primært rettet mod danske turistrejsende. Pendlere og erhvervsrejsende vil fortsat kunne rejse til et land, som er orange, hvis de ønsker det.

Den dansk/tyske grænse var i foråret gennem en længere periode lukket for almindeligt rejsende, hvilket også betød et midlertidigt stop for grænsehandlen.

Grønland og Færøerne

Udenrigsministeriet laver ikke rejsevejledninger for Grønland og Færøerne, da de er en del af kongeriget Danmark.

Men også her er der visse restriktioner:

Grønlands selvstyre har indført karantæneregler og krav om negativ covid-19-test for alle indrejsende, ligesom alle unødvendige rejser ind og ud af Grønland frarådes. Læs mere her.

For Færøerne gælder, at alle skal testes ved ankomsten og opfordres til at gå i karantæne, indtil resultatet af testen foreligger. Desuden opfordres rejsende til også at blive testet seks dage efter ankomsten. Læs mere her.

BRANCHENYT
Læs også