Erhverv

Staten og Telenor slås om gigantisk teleregning på 85 mio. kr.

Staten nægter at betale en telefonregning på 85 mio. kr., fordi Telenor hævede taksterne med 1.200-1.300 procent. Nu skal de slås i retten.

Økonomistyrelsen og Telenor har opgivet at blive enige om en telefonregning på 85 mio. kr., siger Poul Taankvist, direktør i styrelsen. Nu skal de mødes i retten. Foto: Økonomistyrelsen.

Teleselskabet Telenor og staten er kommet op at slås om en telefonregning af den velvoksne slags - 85 mio. kr.

De to parter har forsøgt at blive enige, men nu kan de ikke blive enige om andet end, at det må være domstolene, der får det sidste ord.

Sagen kort
  • Telenor leverede i 15 år mobilabonnementer, fastnet og data til de statslige institutioner gennem såkaldte rammeaftaler.
  • Aftalen er Danmarks største erhvervsaftale.
  • Rammeaftalen for staten udbydes løbende til telebranchens aktører, men i perioden 2003-2018 var Telenor billigst.
  • I oktober 2017 vandt TDC imidlertid rammeaftalen for 2018-2019 med mulighed for forlængelse to gange af et år – ultimativt til udgangen af 2021.
  • Selv om TDC vandt aftalen fra 1. januar 2018, blev de sidste kunder først overflyttet til TDC i marts sidste år.
  • Den lange flytteperiode har nu skabt en tvist mellem staten og Telenor om efterbetaling af 85 mio. kr. til Telenor.

Det er Økonomistyrelsen, der på vegne af staten nægter at betale den enorme regning, som styrelsen finder helt urimelig, og dermed er 15 års samarbejde endt i en juridisk fejde.

»Vi har på vegne af staten - uden held - arbejdet på at finde en mindelig løsning i sagen, hvor vi mener, at Telenor i næsten et år uberettiget har opkrævet regninger, der var omkring 85 mio. kr. højere end aftalt i kontrakten med staten,« udtaler direktør i Økonomistyrelsen Poul Taankvist.

Omvendt forstår Telenor ikke, at det skulle komme hertil.

»Jeg har været i Telenor i 11 år, og jeg har aldrig tidligere oplevet, at vi er endt med en større erhvervskunde i retten. Men på lige fod med vores øvrige kunder så forventer vi selvfølgelig, at offentlige kunder betaler deres regninger for fortsat at kunne modtage vores ydelser,« siger Jonas Birk Soya Jakobsen, juridisk chef i Telenor Danmark.

Telenor leverede frem til den 1. januar 2018 både mobilabonnementer, fastnet og data til statslige institutioner. Men i oktober 2017 blev det offentliggjort, at TDC fra årsskiftet fik ordren.

Jeg har været i Telenor i 11 år, og jeg har aldrig tidligere oplevet, at vi er endt med en større erhvervskunde i retten.

Jonas Birk Soya Jakobsen, juridisk chef i Telenor Danmark

Økonomistyrelsen havde frem til den 1. maj 2018 til at overflytte kunderne. Herefter var forventningen, at samtlige kundeforhold var flyttet over til TDC.

Men på det tidspunkt var langtfra alle statslige kunder rykket over til TDC. Ifølge Telenor var der ved fristens udløb fortsat omkring 70.000 mobilkunder og 145.000 fastnetkunder tilbage i Telenor.

Derfor hævede Telenor 1. maj 2018 priserne med over 1.000 pct. for nogle af de ydelser, som stadig ikke var flyttet, forklarer styrelsen. Prisstigningen svarede stort set til den rabat, som staten havde fået i det, der er den største telekontrakt i landet.

Umiddelbart er det Økonomistyrelsen, der står svagest i fejden, vurderer Torben Rune. Han er teleekspert og indehaver af firmaet Teleanalyse, der som rådgiver i de seneste 20 år har deltaget i utallige forhandlinger om statslige rammeaftaler på teleområdet.

Torben Rune understreger, at det er en del af standardproceduren for statslige rammeaftaler, at det aftales, at kunderne ved rabataftalens udløb overgår til standardpriser – såkaldte listepriser.

»Det har Økonomistyrelsen vidst fra dag et. Derfor taber styrelsen denne sag med et brag. Det er jeg 100 pct. overbevist om,« siger Torben Rune.

BRANCHENYT
Læs også