Fortsæt til indhold

Finsk forsikringskoncern leverer stærkt resultat i tredje kvartal

Topchef i Sampo Torbjörn Magnusson. Foto: PR/Sampo
Erhverv
/ritzau/FINANS

Den finske forsikringskoncern Sampo, der har ejerskab i både Nordea og Topdanmark, har i årets tredje kvartal realiseret et resultat før skat 485 mio. euro mod 92 mio. euro i samme periode sidste år.

Nettoresultatet for perioden lander på 412 mio. euro, hvor det i samme kvartal sidste år landede på 22 mio. euro - en stigning på 1777 pct.

Den bærende kraft for det positive regnskab er ifølge Sampos topchef, Torbjörn Mangusson, If P&C, der i perioden har stået for 233 mio. euro af koncernens resultat før skat.

Men også Nordea har overrasket positivt og oversteget alle investorernes forventninger, oplyser topchefen.

Forsikringskoncernens forventninger er genstand for en række risici og usikkerheder, oplyser koncernen i sit regnskab.

Der er for koncernens forsikringsforretning ventet et ”godt” forsikringsteknisk resultat for året, mens investeringsresultatet er underlagt mere usikkerhed end normalt.

Artiklens emner
Forsikringsbranchen
Sampo