Erhverv

Norden/CEO: Vi har været dygtige til at forudsige efterspørgslen

Artiklens øverste billede
Norden-direktør Jan Rindbo mener, at rederiet har været dygtige til at forudse efterspørgelsen. Foto: Lars Krabbe

God timing har spillet en stor rolle for Norden i tredje kvartal, hvor rederiet særligt i Dry Operator-divisionen har kunne drage fordel af de skibe, som blev indchartret til gode rater i andet kvartal.

Derfor har rederiet kunne udnytte de meget volatile markeder inden for tørlast i tredje kvartal, hvor raterne er steget pænt, siger Jan Rindbo, administrerende direktør for Norden, i et interview med Ritzau Finans.

Han tilføjer, at rederiet også har været gode til at forudsige efterspørgslen geografisk, så skibene har været positioneret optimalt i forhold til den regionale efterspørgsel.

- Vi har set, at flere kunder søger til Norden, som er et udtryk for, at i tider med større usikkerhed søger kunderne det sikre valg, og derfor har vi haft stor vækst og rekordhøj aktivitet i Dry Operator, siger direktøren.

- Samlet har det givet høje marginer for divisionen i tredje kvartal, som vi forventer vil fortsætte ind i fjerde kvartal, siger Jan Rindbo.

Dry Operator leverede et justeret overskud på 31 mio. dollar i kvartalet, hvor resultatet i samme periode i forrige regnskabsår lød på 3,2 mio. dollar.

Og det er også fremgangen i denne division, som ligger bag Nordens beslutning om at hæve forventningerne til 2020 til 90-120 mio. dollar. fra 70-110 mio. dollar.

Norden er dog stadig tynget i divisionen Tanker Operator, som blandt andet har været under pres fra blandt andet lave priser på olie. Men det er forventeligt, lyder det fra Jan Rindbo.

- Tanker Operator havde et fantastisk første halvår, og så har tredje kvartal været mere udfordrende pga. markedsudsving. Men også fordi tredje kvartal typisk er det sæsonmæssigt lave kvartal på tankmarkedet, siger direktøren.

Tankerdivisonen gav et justeret resultat på minus 10 mio. dollar mod et underskud på 2,6 mio. året forinden.

Til spørgsmålet om rederiets tanker-samarbejde med rederiet Diamond S, som blev annonceret tilbage i juni, har Jan Rindbo kun godt at berette.

- Samarbejdet kører fortrinligt, selvom markedet jo er svært. Vi har fået beskæftiget skibene rigtig godt under de omstændigheder, der er i markedet, siger direktøren.

Derfor er Norden åben over for at indgå flere partnerskaber i fremtiden og er i løbende dialog med andre rederier.

Men et samarbejde skal have en vis størrelse, for at det give mening i Nordens regi, lyder det fra rederidirektøren.

- Det er noget, vi er åben for, og vi har jo en god track record igennem mere end 10 år på at drive den her pool dygtigt, og har opnået en rigtig god indtjening i forhold til markedet.

- På den måde har vi et stærkt produkt, og det var blandt andet også derfor, at Diamond S fandt det interessant at arbejde sammen med os, siger Jan Rindbo.

Med regnskabet har Norden offentliggjort et aktietilbagekøbsprogram på 20 mio. dollar.

Det skal ses i tråd med rederiets overgang mod at være mere mindre kapitaltung (asset light) så forretningen kan returnere flere penge til aktionærerne, forklarer direktøren.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.