Erhverv

Selskab i minkfoder: Vi har indledt hurtig afvikling

Den danske minkavl har samlet op mod 3.000 beskæftigede. Et stop for produktionen rammer også følgeindustrien med op mod lige så mange arbejdspladser, anslås det.

Artiklens øverste billede
Den danske minkavl er under nedlukning. Arkivfoto: Scanpix.

Et stop for den danske minkproduktion sætter op mod 6.000 stillinger i spil. Allerede dagen efter at regeringen dikterede, at alle mink skal slås ned, er danske foderfabrikker i gang med at afvikle selskaberne.

Onsdag eftermiddag kom meddelelsen om, at samtlige mink i dansk landbrug skal slås ned i kampen mod covid-19. Ud over op mod 1.100 farme, der avler mink, samt deres fælles auktionshus Kopenhagen Fur, vil den drastiske beslutning også få konsekvenser hos en række følgevirksomheder.

Det lige fra produktion af foder til udstyr, bure og andet som afsættes til netop danske pelsavlere. Blandt dem er andelsselskabet Holstebro Minkfodercentral. Derfra lyder meldingen fra Birger Primdahl, at der ingen fremtid er for produktionen.

»Vi er ramt 100 pct. og har fået dødsstødet, så der er indledt en nedlukning af foderselskaberne. Den store opgave er at bremse vare-flowet, og der er udsigt til store tab. Mange af vores varer, som er på lager, eller råvarer, vi ikke kan bremse rent kontraktmæssigt, kan ikke bruges andre steder,« siger Birger Primdahl. Han er både formand for Holstebro-selskabet samt sammenslutningen Dansk Pelsdyr Foder.

Holstebro Minkfodercentral har indtil for kort tid siden haft 22 ansatte. Ni af dem er allerede afskediget gennem den seneste tid - udløst af coronakrisen.

»Om en uge har vi ikke mere at producere foder til, som det ser ud nu. Og derfor heller ikke noget at sætte de ansatte til. Det samme gælder hos landets andre fodercentraler, så der bliver afskediget fra nu,« mener Birger Primdahl.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der samlet er ca. 2.600 heltidsbeskæftigede på de danske minkbedrifter – svarende til omkring 3.000 ansatte. En del af disse er udenlandske medarbejdere fra især Østeuropa.

Vurderingen lyder samtidig, at der er lige så mange indirekte arbejdspladser knyttet til minkavlen. De 3.000 beskæftigede dækker over alt fra foder og auktionshuset Kopenhagen Fur til leverancer af udstyr og bure, transport, dyrlæger og andet.

Ud over at være formand for fodercentralerne er Birger Primdahl også selv minkavler med en stor bedrift ved Holstebro. Han og familien ejer desuden en virksomhed, der står for pelsning af mink for andre avlere.

»Jeg har selv 90.000 mink som skal afvikles. Det er helt uoverskueligt, hvordan det her skal ende, og hvad fremtiden indebærer. Det er i alle led af vores branche,« siger Birger Primdahl.

Minkavlen er især koncentreret i det jyske – med en væsentlig del placeret mod nord og vest. Også her er langt de fleste beskæftiget i branchen.

Beslutningen om at slå alle mink ned – også avlsdyrene – og dermed for i hvert fald for en længere periode stoppe den danske produktion, vækker derfor bekymring også i både følgeindustrien og den finansielle sektor.

Det også hos adm. direktør John Fisker i Ringkjøbing Landbobank. Han understreger, at minkstoppet ikke får betydning for bankens regnskab, men det vil klart påvirke kunder blandt pelsavlere og følgeindustri.

»Med beslutningen vil genetikken, som er opbygget gennem årtier i dansk pelsavl, også forsvinde. Der er jo reelt tale om en lukning af produktionen. Det betyder også, at fodercentraler og andre i følgeindustrien vil gå ud af den business. Fra samfundets side må vi komme med en ordentlig kompensation, da der er tale om en beslutning fra den ene dag til den anden om at lukke en branche,« mener John Fisker. Han fortsætter:

»Vi har avlere i Midt-, Nord- og Vestjylland som kunder. Dem har jeg virkelig ondt af. Deres livsgrundlag er revet væk.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.