Erhverv

Britiske myndigheder undersøger mulig bestikkelse i canadisk selskab

Canadiske Bombardier, der producerer fly og tog, er ved at blive undersøgt af de britiske myndigheder i en sag om formodet potentiel bestikkelse og korruption.

Det skriver det britiske SFO, der står for Serious Fraud Office, i en meddelelse.

SFO undersøger og retsforfølger de mest komplekse sager om bedrageri, bestikkelse og korruption og er en del af det britiske juridiske system.

- SFO bekræfter undersøgelsen af Bombardier Inc. for formodet bestikkelse og korruption i relation til kontrakter og/eller ordrer fra Garuda Indonesia, fremgår det af en kortfattet meddelelse på SFO’s hjemmeside.

SFO har ingen yderligere kommentarer, fremgår det ligeledes.

Garuda Indonesia er et indonesisk flyselskab.

Bombardier har torsdag offentliggjort regnskab for tredje kvartal, der viste et dyk i omsætningen på 5 pct. til 3,5 mio. dollar primært som følge af coronapandemien.

I september blev Bombardier og den franske industrigigant Alstom, der blandt producerer tog, endeligt enige om, at Alstom køber Bombardiers togdivision.

I forbindelse med torsdagens regnskab skriver Bombardier, at selskabet forventer, at handlen bliver gennemført i første kvartal 2021.

Bombardier-aktien falder 1,7 pct. på børsen i Canada.

BRANCHENYT
Læs også