Det er ekspropriation: Minkavlere har krav på milliarderstatning
Minkavlerne har krav på erstatning ifølge grundlovens bestemmelse om ekspropriation. Det vurderer en juraprofessor efter regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark.
De danske minkavlere har krav på fuldstændig erstatning som følge af regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark.
Det vurderer Frederik Waage, dr. jur. og professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet.
»Minkavlerne har krav på fuldstændig erstatning ifølge grundlovens paragraf 73 om ekspropriation. Det er ikke tilstrækkeligt med hjælpepakker, der afbøder de helt kortsigtede tab,« fastslår Frederik Waage.
Regeringen har den seneste måned fulgt en strategi, som indebærer aflivning af mink på farme, der er ramt af coronasmitte samt mink på farme nær disse udbrud. Denne strategi er nu forkastet, og regeringen har besluttet at aflive alle mink i Danmark.
»Der er tale om et indgreb rettet mod en afgrænset gruppe af borgere, som fratages deres levebrød ved, at man afliver såvel syge som raske dyr samt alle avlsdyr. Man ødelægger dermed minkavlernes mulighed for at bedrive deres erhverv i lang tid fremover,« påpeger Frederik Waage.
Aflivningerne falder dermed ind under grundlovens paragraf 73 om ekspropriation.
»Rent økonomisk skal minkavlerne have en erstatning, der stiller dem som om, deres mink ikke var blevet aflivet. Erstatningen skal fastsættes individuelt for hver enkelt bedrift ved at vurdere værdien af produktionsanlægget og indtjeningspotentialet i en årrække fremover. Størrelsen af erstatningen afgøres blandt andet af, om der er tale om et nyt eller gammelt produktionsanlæg,« forklarer Frederik Waage.
Der kan meget vel være virksomheder i følgeindustrien, som også kan kræve erstatning ifølge bestemmelserne om ekspropriation. Det vil blandt andet afhænge af, om disse virksomheder er fuldstændig dedikeret leverancer til minkbranchen.
Regeringen har opgjort, at det vil koste 2,3-2,8 mia. kr. i »umiddelbare erstatninger« at aflive alle mink på de danske farme. Dertil kommer 2,4 mia. kr. til at rengøre farmene og et betydeligt beløb til at destruere de mange dyr og lønne de flere hundrede medarbejder, der har foretaget aflivningerne.
Disse penge vil være brændt af i løbet af få uger, men herefter venter en langt større regning, hvis de 1.100 farme og følgeindustrien virkelig skal eksproprieres.
Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere og Kopenhagen Fur, understreger, at der er tale om »en definitiv ekspropriation«, da aflivningen af alle avlsdyrene reelt gør et comeback umuligt. Branchens økonomer regner stadig på tallene, men Tage Pedersen fastslår, at der »givetvis vil være tale om et tocifret milliardbeløb i erstatning til de danske avlere«.
Dertil kommer, at de store foderfabrikker, som branchen driver, nu også er tæt på værdiløse. Det samme er minkavlernes salgsselskab, Kopenhagen Fur, der er verdens største auktionshus for minkskind og årligt eksporterer skind for milliarder af kroner.
Danmark har i mange år været verdens største producent af minkskind, og der er opbygget en betydelig følgeindustri omkring sektoren – herunder producenter af maskiner, udstyr og inventar til minkavlerne. Hele denne sektor kollapser nu også.
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen er enig i, at hjælpepakker til minkavlerne ikke er nok.
»De bør have fuld erstatning, når de udsættes for en de facto ekspropriation,« siger Jakob Ellemann-Jensen til Landbrugsavisen.
Regeringen har annonceret en række hjælpepakker til minkavlerne og fødevareindustrien, men endnu ikke tilkendegivet en holdning til spørgsmålet om ekspropriation.