Erhverv

Sårbar eksportindustri føler sig svigtet af regeringens coronahjælp

Presset vokser på de virksomheder, der lever af at sende højt specialiserede medarbejdere ud i verden. Nu forsøger de at råbe politikerne op. Ingen direkte hjælp at hente i regeringens seneste eksportpakke.

»Jeg føler ikke, at politikerne overhovedet er klar over, hvordan det er at drive virksomhed i Danmark. Slet ikke en virksomhed, som har så stor en eksport ud af EU. De forstår ikke, hvad der er på spil,« siger Kristian Hansen, direktør i og ejer af Scantech Marine, der er hårdt ramt af coronakrisen. Hans virksomhed har ikke mulighed for at få direkte hjælp via regeringens hjælpepakker. Foto: Casper Dalhoff Pureteq, der installerer og servicerer røgrensere på skibe, har sagt farvel til halvdelen af sine maskinmestre og ingeniører – 20 i alt. Foto: Pureteq

Fyresedlerne langes i øjeblikket flittigt ud til medarbejderne hos de eksportvirksomheder, der lever af at sælge, installere, reparere og vedligeholde maskiner og pumper rundt i verden.

Fordi lande uden for EU dikterer karantæneophold på 14 dage, kan det ikke betale sig at sende de dyre og højt specialiserede ansatte ud på opgaver.

Derfor kæmper virksomhederne med at få økonomien til at hænge sammen og holde de specialiserede arbejdspladser i Danmark.

»Jeg føler ikke, at politikerne overhovedet er klar over, hvordan det er at drive virksomhed i Danmark. Slet ikke en virksomhed, som har så stor en eksport ud af EU. De forstår ikke, hvad der er på spil,« siger Kristian Hansen, direktør i og ejer af Scantech Marine, der har sagt farvel til 12 af 16 medarbejdere.

Mens regeringens hjælpepakker holder hånden under store dele af det danske erhvervsliv, senest med mandagens udspil om øget eksportstøtte for 500 mio. kr. frem mod 2023, rammer de forbi skiven hos eksportservicevirksomhederne, der opfordrer regeringen til at hjælpe dem på anden vis.

De forstår ikke, hvad der er på spil.

Kristian Hansen, direktør i og ejer af Scantech Marine, der har sagt farvel til 12 af 16 medarbejdere

Det kan for eksempel være ved at skaffe fri passage til kernemarkeder uden for EU og med at dække udgifterne til karantæneperioden.

»Jeg ville 10 gange hellere have, at Danmark betaler mine medarbejdere for at være i karantæne i stedet for at betale dem for at gå hjem. Og at de kunne skabe fri passage for mig til Kina og Tyrkiet og Singapore,« siger Kristian Hansen.

Hos Pureteq, der lever af at installere og vedligeholde røgrensere til verdens skibsflåde, har man sagt farvel til knap halvdelen af sine medarbejdere i Danmark. 20 højtuddannede maskinmestre og ingeniører er røget, fordi de ikke kan sendes uden for EU.

»Hvis jeg besluttede mig for at flyve til Singapore, skulle jeg i 14 dages karantæne. Men skal jeg flyve fra Singapore til Japan, er der ingen karantæne. Selvfølgelig kan den danske regering bidrage til at skabe nogle bedre vilkår,« siger Anders Skibdal.

Vi har altid levet af eksporten. Jeg er lidt bekymret for, at eksporten bliver glemt i øjeblikket.

Bjarne Foldager, direktør, Man Energy Solutions i Danmark

Restriktionerne presser også Man Energy Solutions, der sidder på størstedelen af verdensmarkedet for fremdrivningsmotorer på kommercielle skibe, og som beskæftiger 2.000 folk i Frederikshavn, på Lolland og i København.

I forrige uge sagde virksomheden farvel til omkring 60 videnstunge medarbejdere, som normalt sendes ud i verden med deres specialviden. I alt skal 270 stillinger sløjfes over de tre år.

»Det er ikke en holdbar situation i længden, så vi har virkelig stort behov for, at regeringen og partierne i Folketinget forstår, hvad der foregår i eksportbranchen i øjeblikket. Der er rigtig stor fokus på, hvad der foregår i Danmark, men vi har altid levet af eksporten. Jeg er lidt bekymret for, at eksporten bliver glemt i øjeblikket,« siger direktør Bjarne Foldager.

Ifølge brancheforeningen Danske Maritime vil man se flere fyringer og konkurser, hvis eksportservicevirksomhederne ikke får hjælp til at fastholde opgaverne ude i verden.

»De første, der bliver ramt, er de små virksomheder og dernæst de mellemstore virksomheder, men på sigt risikerer vi også, at vores store virksomheder knækker nakken, hvis vi ikke gør noget,« siger direktør Jenny Braat.

Fagforeningen Dansk Metal, hvis medlemmer blandt andre er maskinteknikere, kalder problemet for »stort« – men anerkender også, at kompensation for karantæne ikke nødvendigvis er den rigtige løsning.

Vi er helt opmærksomme på præcis dét problem, virksomhederne rejser.

Jeppe Kofoed, udenrigsminister

»Det er klart, at denne type virksomheder er særdeles hårdt ramt. Derfor ser jeg også gode muligheder i et videre arbejde om coronapas, men som jeg forstår det, er regler om karantænekompensation ganske vanskelige at komme igennem med på grund af statsstøttereglerne,« siger Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal.

I Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet forsikrer man, at man arbejder hårdt på at støtte de udsatte eksportserviceselskaber.

»Vi er helt opmærksomme på præcis dét problem, virksomhederne rejser. Det er derfor, jeg har lavet et erhvervsrejsehold, der bl.a. skal facilitere vilkårene for erhvervsrejsende. Men det er bare svært, som situationen er lige nu. Det bliver vi nødt til at være ærlige omkring. Ikke på grund af manglende vilje eller manglende indsats, men fordi udviklingen går den gale vej globalt,« lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofoed i en e-mail.

Vi kan ikke kompensere for de regler, som andre lande måtte indføre, herunder karantæne.

Simon Kollerup, erhvervsminister

Erhvervsminister Simon Kollerup peger på, at der er afsat en halv milliard til genstart af dansk eksport og 9,2 mia. kr. i en såkaldt ”krigskasse”, der også skal kunne understøtte dansk eksport – men afviser, at karantænekompensation er en mulighed.

»Regeringen arbejder løbende på at gøre nødvendige erhvervsrejser så smidige som muligt for danske virksomheder. Vi kan ikke kompensere for de regler, som andre lande måtte indføre, herunder karantæne. Men vi arbejder for at få bilaterale aftaler med myndigheder i andre lande og fælles løsninger inden for EU ift. rejseregler. Og vi er ved at undersøge mulighederne for hurtigere corona-tests i f.eks. lufthavne,« skriver han i en e-mail og peger på, at coronapasset er en del af løsningen.

Den samlede danske tjenesteeksport løb i de seneste fire kvartaler op i alt 493 mia. kr. Heraf udgjorde transporten 271 mia. kr., rejser 38 mia. kr., bygge og anlægstjenester 24 mia. kr. og andre forretningstjenester 72,6 mia. kr..

BRANCHENYT
Læs også