Erhverv

Udenlandske ejere har tabt stort på danske minkfarme

Tre kinesiske investorer og en hollænder har tabt trecifret millionbeløb på investering i danske minkfarme.

Tre kinesiske investorer og en hollænder har tabt et trecifret millionbeløb på investering i danske minkfarme.  (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Timingen har været tæt på maksimalt dårlig for tre kinesiske investorer og en hollænder, der siden 2012 har opkøbt 22 store danske minkfarme.

Et af de kinesisk ejede selskaber gik konkurs i 2018, mens de to øvrige sammenlagt til dato har akkumuleret et underskud på 151 mio. kr.

»Vi havde et underskud på 100 kr. per skind, så når man som os lavede 80.000 skind om året, løb det op. Vi gik konkurs og Jos von Deurzen købte bedriften af banken,« fortæller Ib Jensen Nielsen, der i december efter 16 år som selvstændig blev ansat som driftsleder af hollands største minkavler, Jos von Deurzen.

Manden med de 19 hollandske minkfarme havde vendt blikket nordpå, fordi Holland havde pelsavl under udfasning med et varslet totalforbud i 2023.

Tre måneder efter Jos von Deurzen havde underskrevet en købskontrakt på 40 mio. kr. inklusive overtagelse af gæld hos Den Jyske Sparekasse ramte coronaen Danmark, og for få dage siden havde Ib Jensen Nielsen færdiggjort arbejdet med at aflive de sidste mink på hollænderens to relativt nyindkøbte danske farme.

En hollandsk talsmand for Jos von Deurzen oplyser, at man endnu ikke har taget stilling til, om man vil opgive sin danske investering eller forsøge på at starte op igen fra bunden, når minkavl fra 2022 atter bliver tilladt i Danmark.

Driftslederen for kinesiske UKF Denmarks 12 minkfarme har ingen kommentarer til, om selskabet vil pakke sammen eller vil forsøge at starte på en frisk i 2022. Og Hong Kong-rigmanden Pat Wong, som ejer selskabet, er ikke vendt tilbage på en forespørgsel fra finans.

Men i lighed med Jos von Deurzen havde Pat Wong ikke timingen med sig.

De første syv farme blev købt, da prisen på danske minkskind kravlede op til deres højeste pristinde nogensinde på 612 kr. per skind, og prisen på en veldrevet minkfarm var derefter. De sidste fem farme blev indkøbt på et tidspunkt i 2015, hvor minkprisen stadig var dobbelt så høj, som da coronakrisen ramte Danmark.

Der er slut i Danmark. Al infrastrukturen vil jo være væk, når avl bliver tilladt igen i 2022.

Jan Pedersen, minkavler

Sammenlagt har Pat Wongs danske selskab tabt 115 mio. kr. siden sit første årsregnskab med afslutning i 2014.

På grund af de faldende priser lukkede koncernen midlertidigt driften på flere af sine minkfarme. Men sidste år oplyste selskabet i sit regnskab, at det havde forventning om over de kommende år igen at få fuld drift på alle sine minkfarme. Årsagen var en forventning om stigende priser på minkskind.

Men så ramte coronaen Danmark, hvor fem andre farme ejet af det børsnoterede kinesiske selskab Huassei siden starten i 2014 har tabt 36 mio. kr.

I sidste uge udsendte selskabet en meddelelse om aflivningen af den danske minkbestand, hvor de samtidig gjorde opmærksom på, at den danske investering kun stod for lige under 1 pct. af koncernens balance.

Den tredje store rene kinesiske investering i danske minkfarme var uberørt af coronapandemien. Der var tale om investering i tre minkfarme gennem selskabet Viking Mink A/S med hovedsæde på en minkfarm sydvest for Thisted. Selskabet gik konkurs i 2017.

Endnu en kinesisk investor, Ching Kei Alex Lau, gik en anden vej end sine landsfæller ved at investere i et partnerskab sammen med den store nordjyske minkavler Jan Pedersen. De to har i dag tre store minkfarme sammen, der ifølge deres regnskaber har tabt sammenlagt knap 12 mio. kr. siden 2014.

»Der er slut i Danmark. Al infrastrukturen vil jo være væk, når avl bliver tilladt igen i 2022. Fodercentralerne, pelserierne og vores suppliere lukker nu. For at realisere en genåbning skal vi tilbage til, som det var i 1960’erne, hvor hver havde sine egne foderblandere. Men det går ikke i dag. For de store slagterier vil af med det hele og kan ikke acceptere, at den enkelte avler kommer og henter måske 500 til 700 kg. slagteriaffald,« siger Jan Pedersen, der i stedet i mindre stil vil satse på minkavl i Letland, hvor han ejer en farm.

Der er dog nogen, som har en tro på - eller måske snarere et håb om - en genopstandelse for dansk minkavl i 2022. Herunder det finske minkauktionshus Saga Furs, der er finansielt involveret i flere danske minkfarme - herunder en eller anden form for engagement med Proud City Denmark ApS ejet af det børsnoterede kinesiske selskab.

Således har Saga Furs fået tinglyst et forbud mod, at kineserne kan optage nye lån med pant i selskabet og dets værdier.

»Vi har og vil fortsat støtte danske minkavlere. Det betyder, at vi også vil være aktive, når de danske minkavlere starter op igen i 2022. På hvilken måde er for tidligt at sige endnu, da der er en masse ubesvarede spørgsmål, da beslutningerne er foregået så hurtigt i Danmark. Men vi vil stå for salg af en større del af den danske produktion allerede fra den næste sæson,« lyder det i et skriftligt svar fra adm. direktør Magnus Ljung fra Saga Furs.

BRANCHENYT
Læs også