Erhverv

Kommuner har opkrævet ulovlig moms hos danske husstande for milliarder af kroner

BDO vurderer, at danske husstande har betalt 1 mia. kr. om året i ulovlig moms på afhentning af skrald efter afgørelse i Landsskatteretten. Skattevæsenet overvejer at indbringe sagen for domstolene.

Aarhus Kommune er en af tre kommuner, der har vundet en sag i Landsskatteretten om moms på dagrenovation. Kommunen vil kræve momsen tilbage fra staten og tilbagebetale pengene til borgerne gennem takstnedsættelser. Foto: Martin Lau-Nielsen

Landets kommuner har i årtier opkrævet ulovlig moms, når private husstande betaler for at få tømt skraldespand.

Det fastslår en ny afgørelse fra Landsskatteretten, som kan betyde, at skattevæsenet skal tilbagebetale pengene.

BDO vurderer, at kommunerne har opkrævet cirka 1 mia. kr. om året i ulovlig moms, og ifølge professor i moms- og afgiftsret på Aarhus Universitet Dennis Ramsdahl Jensen kan sagen åbne for et massesøgsmål fra borgere, der kræver momsen tilbagebetalt.

I så fald vil de kunne kræve momsen tilbage for de seneste tre år, altså potentielt 3 mia. kr., men sagen er kompleks, og det er uhyre vanskeligt at vurdere det endelige udkomme af sagen, vurderer professoren.

Sagen blev indbragt for Landsskatteretten af tre kommuner, efter at momseksperter i revisionshuset EY i sommeren 2014 stillede spørgsmålstegn ved, om kommuners afhentning og bortskaffelse af skrald var momspligtig efter EU’s momsdirektiv.

Kommunerne rejste i første omgang sagen over for Skattestyrelsen, der fastholdt, at der skulle opkræves moms, men nu har Landsskatteretten givet kommunerne og EY ret i, at dagrenovation ikke er en momspligtig aktivitet.

Skattevæsenet har stadig mulighed for at indbringe sagen for domstolene, og det er der endnu ikke taget stilling til, oplyser Skatteministeriet:

»Vi noterer os afgørelsen og afventer nu indstilling fra Kammeradvokaten,« hedder det i en skriftlig udtalelse.

I BDO siger chefkonsulent Henning Boye Hansen, at han har svært ved at se, at Skatteministeriet har noget at vinde ved at indbringe sagerne for domstolene. Det vil kun gøre regningen endnu større, siger han:

»Efter vores vurdering er afgørelsen helt efter bogen.«

En husstand i et almindeligt parcelhus betaler som regel et par tusinde kroner om året i renovation, hvoraf en femtedel er moms, og der er omkring 2,7 mio. beboede boliger i Danmark.

Det er dette grundlag, som får BDO til at skønne, at danskerne har betalt cirka 1 mia. kr. i ulovlig affaldsmoms om året.

Men hvis sagen slutter med afgørelsen i Landsskatteretten, vil en af de tre kommuner - Aarhus - selv søge pengene retur fra Skattestyrelsen, og det er et væsentligt mindre beløb end den moms, borgerne rent faktisk har betalt.

Direktør i AffaldVarme Aarhus Bjarne Munk Jensen oplyser således, at affaldsselskabet selv har haft momspligtige udgifter i forbindelse med dagrenovationen. Den er blevet modregnet i den moms, som selskabet har afregnet til Skattestyrelsen, og den kan således heller ikke kræves retur.

Kommunens foreløbige beregninger viser, at AffaldVarme Aarhus kan kræve cirka 50 kr. retur per kunde per år. De penge vil kommunen så tilbagebetale til borgerne gennem takstnedsættelser i fremtidige takster, siger Bjarne Munk Jensen.

Der kan dog være stor forskel på kommunernes momsudgifter i forbindelse med affaldshåndteringen, og derfor kan der være flere penge at hente i andre kommuner, vurderer BDO.

Det er netop de kommunale affaldsselskabers rolle som mellemled, der ifølge Dennis Ramsdahl Jensen komplicerer spørgsmålet om tilbagebetaling voldsomt.

Han vurderer, at kommunerne kun kan kræve momsen retur, hvis de sender pengene videre til dem, der i sidste ende har betalt momsen.

»Alternativt kan borgerne gøre kravet gældende mod kommunerne, som så efterfølgende retter et tilsvarende krav mod staten. Der er dog også praksis for, at borgerne efter omstændighederne i stedet kan rette deres krav direkte mod staten,« siger Dennis Ramsdahl Jensen.

Det næste spørgsmål er så, om borgerne kan kræve hele momsen retur.

Her kan det spille en rolle, at kommunernes affaldsselskaber har haft fordel af, at de kunne trække købsmoms fra. Det kan de ikke, hvis affaldshåndteringen fritages for moms, påpeger Dennis Ramsdahl Jensen.

»Man kan argumentere for, at prisen uden moms ville have været højere, end det der faktisk blev opkrævet, hvis kommunerne ikke havde haft momsfradrag, og så kan borgernes tab ikke opgøres til det fulde momsbeløb. Det er en kompliceret problemstilling,« siger han.

I 2017 afslørede Finans, hvordan DR ifølge en stribe momseksperter opkrævede moms på licensopkrævningerne i strid med EU’s momsdirektiv.

Den sag handlede ligeledes om moms for omkring 1 mia. kr. om året, og den udløste danmarkshistoriens største gruppesøgsmål fra 283.000 danskere, der kræver ulovlig moms tilbage.

Her var udgangspunktet, at de skulle rette deres krav mod DR, som så måtte rette et krav mod Skattestyrelsen i tilfælde af nederlag ved domstolene. Undervejs indgik DR og Skatteministeriet dog en procesaftale om, at licensbetalerne kunne rette deres krav direkte mod statskassen.

Licensbetalerne fik fri proces til at føre sagen, der stadig verserer ved domstolene.

Sagen for de tre kommuner om affaldsmoms har været ført af Bech-Bruun og EY. Sidstnævnte har fortalt om afgørelsen på sin hjemmeside uden at sætte navn på kommunerne, og hverken EY eller Bech-Bruun vil kommentere sagen på nuværende tidspunkt.

BRANCHENYT
Læs også