Erhverv

Erhvervslivet har betalt 400 mio. kr. fra hjælpepakkerne tilbage til staten

Bestseller, Royal Unibrew, Matas og Grundfos er blandt de selskaber, der foreløbig har returneret de største beløb. Men det behøver de ikke at gøre, understreger flere organisationer.

Bestseller anført af Anders Holch Povlsen har tilbageført det klart største kompensationsbeløb. Foto: Bestseller

Flere end 1.000 danske virksomheder har frivilligt valgt at betale samlet set næsten 400 mio. kr. tilbage til staten, selv om de hver især er berettigede til kompensation under coronakrisen.

Det viser en aktindsigt i Erhvervsstyrelsens opgørelse over tilbagebetalinger inden for hjælpepakkerne møntet på lønkompensation, faste omkostninger og selvstændige.

Helt nøjagtig har 1.351 virksomheder til og med uge 47 sammenlagt ført 393 mio. kr. tilbage til statskassen.

Modekoncernen Bestseller tegner sig for den suverænt største tilbagebetaling inden for lønkompensationspakken i kraft af 81,2 mio. kr. fordelt på 23 forskellige cvr-numre.

Det er glædeligt, at virksomheder uden behov for midlerne viser samfundssind og frivilligt betaler pengene tilbage.

Katrine Winding, direktør, Erhvervsstyrelsen

Støttemidlerne valgte koncernen at returnere i midten af september, da det stod klart, at Bestseller undgik det første minus i sin 45 år lange historie.

Adm. direktør Anders Holch Povlsen forklarer, at han sætter en ære i at klare udfordringerne selv og derfor har betragtet hjælpepakken som et lån, så snart det stod klart, at Bestseller var i stand til at minimere sit tab tilstrækkeligt meget til at undgå et katastroferegnskab.

»Vi har været taknemlige for lånet, som unægteligt har været en positiv hjælp, da udfordringerne var størst. Vi har været glade for at betale pengene tilbage, selvom det på kort sigt måske efterlader os i en lidt dårligere situation end vores konkurrenter,« lyder det i en skriftlig udtalelse fra Anders Holch Povlsen, der immervæk har måttet opsige 750 af sine 17.000 medarbejdere undervejs.

Sådan fordeler tilbagebetalingen sig
Erhvervsstyrelsens løbende oversigt over tilbagebetalingen af coronastøtte viser, at der til og med uge 47 er blevet ført 393 mio. kr. tilbage fra ordningerne møntet på lønkompensation, faste udgifter og selvstændige.
  • Inden for lønkompensation har 850 virksomheder samlet set tilbagebetalt 354,5 mio. kr.
  • Inden for faste udgifter har 36 virksomheder samlet set tilbagebetalt 9,2 mio. kr.
  • Inden for selvstændige har 465 virksomheder samlet set tilbagebetalt 29,3 mio. kr.

Også Royal Unibrew, Matas, DHL, Grundfos, Scania, Telenor og Synoptik har sendt beløb på mindst 5 mio. kr. tilbage fra lønkompensationspakken, der er den tungeste ordning, idet staten har godkendt 56.000 ansøgninger og udbetalt 12,6 mia. kr. på den konto.

»Det viser, at der heldigvis er virksomheder, der har klaret sig bedre, end de frygtede. Samtidig er det glædeligt, at virksomheder uden behov for midlerne viser samfundssind og frivilligt betaler pengene tilbage,« siger Katrine Winding, direktør i Erhvervsstyrelsen.

Industriens interesseorganisation, DI, pointerer i den forbindelse, at mere end en kvart million danske lønmodtagere har fået lønkompensation under krisen.

»Langt flertallet af dem er kommet retur i arbejde. Det kan vi som samfund i høj grad glæde os over. Det er al ære værd, at nogle virksomheder ud fra deres forhold vælger at betale penge tilbage. Men det må ikke føre til, at andre virksomheder pludselig bliver udskammet ud fra en moralsk betragtning,« siger DI’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen.

Tænketankene Cepos og Kraka understreger begge, at virksomheder er fuldt ud berettigede til at beholde kompensationen, selv om de har opnået et overskud og måske endda ser sig i stand til at belønne medarbejderne med bonusser. Sådan som industrikoncernen Danfoss eksempelvis har måttet forklare og forsvare sine dispositioner i Ekstra Bladet.

»Hvis virksomhederne vurderer, at de ikke har behov for pengene, er det fint at tilbagebetale dem. Men samfundet bør ikke lægge pres på dem fra politisk side. At vi overhovedet har den debat, skyldes for mig at se, at regeringen flittigt har benyttet betegnelsen hjælpepakker, hvilket er et misvisende begreb. Vi bør i højere grad kalde det for erstatninger,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i Cepos.

Det må ikke føre til, at andre virksomheder pludselig bliver udskammet ud fra en moralsk betragtning.

Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, DI

Krakas mand i den samme position, Jens Hauch, pointerer i den forbindelse, at virksomhedernes bundlinje ikke fortæller noget som helst om, hvorvidt de har haft behov for statens krisekompensation eller ej.

»Det kan jo sagtens være, at de har disponeret efter midlerne og eksempelvis har bevaret arbejdspladser i en periode, hvor det egentlig var mest optimalt for dem at afskedige medarbejdere,« siger Jens Hauch.

De foreløbig 393 mio. kr. i frivillige tilbagebetalinger svarer til lidt over 1,5 pct. af de 24,8 mia. kr., som de tre pakker samlet udgør.

Læs også