Erhverv

Landmænd vælger solceller frem for korn

Solcelleparker er godt i gang med at blive rejst i en lang række lokalområder. De vil komme til at skabe mere splid, end vindmøllerne har gjort, lyder vurderingen.

Der er solcelleparker på vej flere steder i landet. Her er det i landsbyen Naur ved Holstebro, at 200 hektar solceller er ved at blive etableret. Foto: Casper Dalhoff

Farvel til gyldne kornmarker. Goddag til marker med sorte solceller.

Antallet af solcelleparker på dansk landbrugsjord stiger netop nu i en sådan hast, at solceller har udsigt til i løbet af få år at kunne producere mere strøm, end samtlige danske vindmøller gør i dag.

Fra flere sider er der en glæde over, at denne vedvarende energitype vinder frem, men det sker »nærmest uden politisk styring«, lyder det advarende fra Jens Wenzel Andreasen, professor på DTU Energi.

»Det er meget op til de enkelte kommuner og de enkelte landmænd at bestemme, om der skal rejses solceller. Pludselig må en masse naboer så bare vænne sig til, at de nu skal se på store sorte glaspaneler frem for en bygmark, og det synes mange er grimt,« siger han.

Mens der i Danmark i dag er nettilsluttet ca. 1,2 GW solceller, forventer Energistyrelsen i sin seneste basisfremskrivning 6,4 GW i 2030.

Anlæggene vil i areal fylde 10.000 hektar i alt – svarende til størrelsen på Amager.

Det tal kan dog blive væsentligt større, for på nuværende tidspunkt har Energinet, det statslige selskab med ansvar for elnettet, kendskab til planer om nye solcelleanlæg, der – hvis de bliver realiseret – inden 2025 vil øge kapaciteten af solceller i Danmark til samlet set 18 GW.

Til sammenligning har alle Danmarks vindmøller i dag en samlet kapacitet på ca. 6 GW.

På få hænder

De kommende solcelleparker vil skabe mere splid, end opstilling af vindmøller historisk set har gjort, vurderer Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

»Hvis man sammenligner solceller og vindmøller, vil man opleve en langt højere grad af lokal modstand mod solceller. For de fylder meget mere i landskabet, og det er sjældent fællesskabet, der tjener penge på dem. I stedet er de økonomiske gevinster koncentreret på ganske få hænder,« siger han.

Mens landmænd årligt i gennemsnit tjener omkring 4.000 kr. pr. hektar på at forpagte deres jord bort, kan de i mange tilfælde tjene op mod 15.000 kr. på at leje jorden ud til solceller.

BRANCHENYT
Læs også