Erhverv

Novozymes henter chef hos Vestas

Foto: Novozymers PR

Novozymes har med virkning fra 1. april ansat Morten Enggaard Rasmussen, som bliver ansvarlig for People, Sustainability & Brand, og i stillingen som Executive Vice President bliver han en del af selskabets topledelse og kommer til at referere til enzymkoncernens administrerende direktør, Ester Baiget.

Morten Enggaard Rasmussen er i øjeblikket ansat hos vindmølleproducenten Vestas i stillingen som Vice President of People & Culture for aktiviteterne i Asien-Stillehavsregionen og Kina.

Som led i ansættelsen af Morten Enggaard Rasmussen forlader Thomas Videbæk som tidligere annonceret Novozymes, hvilket sker efter en overleveringsperiode, som ventes afsluttet i løbet af andet kvartal 2020. I øjeblikket er Thomas Videbæk midlertidig ansvarlig for de aktiviteter, som Morten Enggaard Rasmussen fremover bliver ansvarlig for.

BRANCHENYT
Læs også