Erhverv

Skal virksomheder kunne holdes ansvarlige for brud på rettigheder hos underleverandører?

På søndag finder en ganske kontroversiel folkeafstemning sted i Schweiz. Her skal landets borgere nemlig tage stilling til, hvad virksomheder kan holdes ansvarlige for.

En kaffebonde i Colombia, hvor Nestlé bl.a. investerer i bæredygtig kaffeproduktion. Foto: Arkiv. Foto: Björn Rudnert/NESCAFÉ

Skal schwieziske virksomheder kunne holdes ansvarlige for, om datterselskaber eller tætte leverandører bryder f.eks. menneskerettigheder eller miljøeregler?

Det skal folket nu afgøre ved en afstemning på søndag, skriver CNN.

Debatten har ifølge mediet delt befolkningen i to, og spørgsmålet ventes ikke mindst at kunne få endog ganske store konsekvenser for virksomheder som Nestlé og Glencore.

Sidtsnævnte har f.eks. kobberminer i Den Demokratiske Republik Congo, mens Nestlé tidligere har været i vælten for arbejdsforhold på f.eks. kaffeplantager i Brasilien.

Helt overordnet vil en vedtagelse af loven altså betyde, at det ikke længere bare er moderselskabet, som er ansvarlig for at overholde centrale ting som menneskerettighederne og miljøregler. Det vil datterselskaber i andre lande og tæt knyttede leverandører også blive.

Modstanderne mener, det er dybt problematisk, at landets virksomheder dermed kan ende i retssystemet for noget, f.eks. det respektive selskabs tætte leverandør har foretaget sig.

»Vi køber fra 200.000 mælkeproducenter verden over hver eneste dag. Hvis dette bliver vedtaget, vil vi skulle stå på mål for 200.000 selskaber,« sagde Marck Schneider, adm. direktør i Nestlé, for nylig til Hendelszeiting ifølge CNN.

Han understreger, at virksomheden ikke vil flytte væk fra Schweiz, hvis det bliver vedtaget, men det frygter f.eks. Thomas Gottstein, adm. direktør i Credit Suisse, vil kunne blive tilfældet.

»En accept af dette initiativ vil tvinge schweiziske virksomheder til at flytte til andre lande, hvilket vil føre til tab af værdifulde job og skatteindtægter i Schweiz,« siger han.

Folkeafstemningen finder sted på søndag, og en tidligere meningsmåling har vist, at 46 pct. af vælgerne regner med at stemme for, mens andre 11 pct. af vælgerne er tilbøjelige til at stemme i samme retning.

BRANCHENYT
Læs også