Erhverv

Fynsk robotfirma får stor EU-ordre

Lige siden corona ramte verden i januar, er succesen væltet ind over det fynske robotfirma UVD Robots, som nu skal levere 200 robotter til at bekæmpe virussen på flere europæiske hospitaler.

Artiklens øverste billede
Det er disse maskiner, som den kommende tid skal sendes ud til europæiske hospitaler fra den odenseanske virksomhed UVD Robots. Foto: UVD Robots

Hospitaler i store dele af Europa skal snart desinficeres ved hjælp af UVD Robots’ selvkørende robotter. Det står klart, efter EU-Kommissionen har offentliggjort, at den har bestilt 200 UVD-robotter fra Odense-firmaet.

Det skriver UVD Robots i en pressemeddelelse, hvor selskabets adm. direktør Per Juul Nielsen udtrykker tilfredshed med den store ordre.

»Vi er meget begejstrede over, at vores UVD-robotter er blevet udvalgt af Europa-Kommissionen i kampen mod spredningen af covid-19 på hospitaler over hele Europa. Vi vurderer, at der er tale om den hidtil største ordre på servicerobotter af denne type,« udtaler Per Juul Nielsen og fortsætter:

»Størrelsen og omfanget af denne ordre beviser vores robotters effektivitet, og vi planlægger med at indsætte dem så hurtigt som muligt for at hjælpe sundhedsarbejdere og patienter i kampen mod spredning af covid-19.«

UVD-robotterne benytter UV-C-lys til at dræbe virus og bakterier i luften og på overflader. På 10 minutter uskadeliggør robotterne ifølge firmaet 99,99 pct. af al vira på en patientstue, og de bruges allerede i 60 lande.

De 200 robotter, som er bestilt af EU-Kommissionen, skal stilles til rådighed på hospitaler i de europæiske regioner, som er hårdest ramt af covid-19.

»Med EU-midler køber EU-Kommissionens 200 desinfektionsrobotter, som vil blive leveret til hospitaler over hele Europa for at rengøre og desinficere hospitalslokaler og patientstuer. Vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe hospitaler og patienter i disse svære tider. Og mere vil blive gjort fremover,« siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

UVD Robots er del af Blue Ocean Robotics. Selskaberne producerer en række servicerobotter – bl.a. til sundhedsindustrien - og specielt UVD-robotten er blevet stærkt omtalt under coronapandemien på grund af dens evne til at dræbe den smitsomme virus uden brug af kemikalier.

Ud over på hospitaler er robotten også blevet sat ind på skoler i kampen mod coronavirus. Og for nylig meddelte indkøbscentret Rosengårdcentret i Odense, at man havde lejet en robot fra UVD Robots til samme formål.

»Det betyder meget for os at være udvalgt af EU-Kommissionen. Vi fokuserer på at hjælpe i kampen mod spredningen af covid-19 samtidig med, at vi styrker de forebyggende tiltag mod infektioner generelt i operationsstuer, intensive plejecentre, kræftafdelinger m.m. på hospitaler,« siger Claus Risager, adm. direktør i Blue Ocean Robotics og bestyrelsesformand for UVD Robots, og tilføjer:

»Som verdens førende producent af automatiseret UV-C desinfektion med mere end 75 pct. af verdensmarkedet kan vi med denne ordre i endnu højere grad bistå sundhedspersonale, patienter og deres pårørende på hospitaler over hele EU med at undgå coronasmitte i en tid, hvor smittetrykket stiger.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.