Serier

Landets elitevirksomheder lykkedes med leveringer til hele verden - men var det mere held end forstand?

De største danske virksomheders forsyningskæders syntes enormt stærke under coronakrisen. Alligevel bør krisen give anledning til refleksion, mener man i konsulenthuset BCG.

Corona rammer verden
Anders Fæste, landechef for BCG i Danmark.

Ingen problemer her og ingen problemer dér.

Landets største børsnoterede virksomheder lykkedes i stor stil med at få sendt i nogle tilfælde livsvigtige varer rundt i verden, også da coronapandemien rasede på sit højeste.

Selvom det endte godt, bør hele forsyningskæden alligevel i nogle tilfælde tages op til revision.

»For nogle selskaber har der været en nærdødsoplevelse på vejen, hvor de f.eks. ikke har været i stand til at producere kritiske varer undervejs. De fleste er så alligevel lykkedes at komme godt ud af det, og dermed har man jo i princippet bestået tryktesten, fordi det endte godt,« siger Anders Fæste, landechef for BCG i Danmark.

Han og resten af BCG rådgiver stribevis af landets mest værdifulde selskaber i alt fra fremtidens digitale løsninger og til, hvor man f.eks. kan spare på omkostningerne.

»Der er tilfælde, hvor de ude i virksomhederne nok vil sidde tilbage med en fornemmelse af, at det lige så godt kunne have gået den anden vej,« siger Anders Fæste.

Er det i praksis måske endt noget bedre, end hvad det i virkeligheden burde være?

»Ja, det vil jeg sige. Det virker sådan, når man kigger tilbage på det,« siger Anders Fæste.

I kølvandet på coronapandemien er der opstået en global diskussion af, om virksomheder bør sprede produktionen over flere lande, så afhængigheden af et enkelt land mindskes.

Den problematik har flere danske koncerner imidlertid enten helt eller delvist allerede taget hul på tidligere.

GN Store Nord har f.eks. valgt Malaysia til sin seneste fabrik, Coloplast har valgt Costa Rica, og Ambu har valgt Mexico. Fælles for valgene er, at de er faldet på lande, hvor selskaberne ikke tidligere har haft produktion.

»Jeg tror, vi kommer til at se ind i en fremtid, hvor ikke bare danske, men mange virksomheder generelt vil sprede produktionskapaciteten ud. Nettotaberen her er Kina, mens vinderen ser ud til at blive Latinamerika,« siger Niels Leth, aktieanalysechef i investeringsbanken Carnegie.

De nye tider kommer på bagkant af nogle år, hvor ESG-bølgen i den grad er skyllet ind over ikke bare Danmark, men hele verden. ESG dækker kort fortalt over miljø, sociale forhold og god selskabsledelse, herunder bl.a. aflønning

Det gør også, at der er kommet langt mere fokus på risici, hvad angår outsourcing og produktion. Sideløbende med det er lønningerne steget betydeligt i en række lavindkomstlande.

I dag er kinesiske ingeniører snart lige så dyre som de danske, og flere danske virksomheder, f.eks. Coloplast, har mærket konsekvenserne af de hastigt voksende lønninger til industriarbejdere i Ungarn og andre østeuropæiske lande.

For nogle selskabers vedkommende har det ført til en udflytning længere ud på ad den politiske risikozone, i takt med at der ikke længere kan spares de samme penge i lande som Ungarn, Polen og Kina.

Det betyder udflytning til politiske langt mere ustabile lande som Bangladesh eller en række syd- og latinamerikanske lande.

Ifølge Niels Leth fra Carnegie skal vi i Danmark være glade for, at mange virksomheder har produktionen i Kina, fordi landet kom så hurtigt ud af coronakrisen.

Udover at tydeliggøre Kinas meget stærke infrastruktur, viser det ifølge aktieanalysechefen også, at landet har været meget disciplineret med at få slået virussen ned.

Produktionsproblemerne har skyldtes, at man ikke har kunnet følge med som følge af den enorme efterspørgsel på f.eks. headsets.

»Der er en grund til, at stort set alle headsets og høretelefoner bliver produceret i Kina, ligesom mange medicoselskaber vælger at have produktion i Costa Rica, hvor befolkningen er relativt godt uddannet, lønomkostningerne er lave, der er gode universiteter, politisk stabilitet og en fin infrastruktur med velfungerende havne,« siger Niels Leth.

Det har også ført til, at ikke mindst logistikbranchen har lukreret på coronakrisen. Fragtraterne er tordnet op, uanset om vi taler transport af varer til vands, til lands eller i luften.

Det har også vist, at de fleste ting kan lade sig gøre, hvis bare prisen er den rigtige.

På den modsatte side har det også blevet tydeliggjort, at der måske er et større behov for at få produktionen tættere på de markeder, hvor varerne skal afsættes.

Ambu har f.eks. valgt at bygge en ny fabrik i Mexico, der skal stå færdig senest i 2023. Med det hovedformål at servicere det amerikanske marked, hvilket alt andet lige er lettere fra Mexico end fra Malaysia.

»Har hele pandemien f.eks. givet anledning til at gentænke, hvor man ønsker at have forskellige aktiviteter rundt om i verden? Det kræver også store investeringer, hvis der skal ændres på det,« siger Anders Fæste fra BCG, inden han ridser et væsentligt scenario for virksomhedslederne op.

»Covid-19 kommer til at frigive en del af omkostningsbasen, men der er godt nok også mange muligheder for at tænke på, hvor man så kan anvende de midler i form af yderligere investeringer,« siger Anders Fæste.

Læs også