Erhverv

Kritik: DI »støvsuger« mindre organisationer op

Thomas Torp, adm. direktør i den lille brancheforening Grakom, frygter, at mindre og mellemstore virksomheder mister et vigtigt talerør, hvis de gør som f.eks. Dansk Byggeri og lader sig opsluge.

Artiklens øverste billede
Adm. direktør i den grafiske erhvervsorganisation Grakom Thomas Torp har udgivet en bog med pointer om, at fusioner og dermed større organisationer betyder mindre hensyn til de enkelte nicher og snævre interesser i erhvervslivet. Foto: Carsten Snejbjerg

I midten af 1900-tallet var der 250 arbejdsgiverforeninger under paraplyen Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Sammenlægninger især i 1990’erne har gjort, at der nu blot er 12 tilbage.

Nu advarer adm. direktør i den mellemstore organisation Grakom, Thomas Torp, om at de mindre virksomheder risikerer at miste indflydelse på for dem vigtige politiske områder, hvis erhvervslivets organisationer fortsætter med at slå sig sammen.

Han nævner storfusionen i sommer mellem DI og Dansk Byggeri som et aktuelt eksempel på udviklingen.

»DI og Dansk Erhverv støvsuger hele erhvervslivet, mens vi andre snorksover. Vi, der repræsenterer de mindre brancher, må træde i karakter. Ender det med, at hele dansk erhvervsliv repræsenteres af de to store organisationer, mister vi noget,« siger Thomas Torp.

Han vurderer, at Grakom, der udelukkende er talerør for virksomheder indenfor kommunikationsmarkedet, kan give dem en indflydelse, de næppe ville få via et medlemskab af en af de helt store organisationer.

»F.eks. anser vi et politisk forslag om, at nogen vil ændre ”nej tak til reklamer”-ordningen til en ”ja-tak”-ordning som en trussel mod vores medlemmer. Sådan en sag er i top tre for mig, hvilket den næppe er i DI,« siger Thomas Torp.

En anden mellemstor, selvstændig organisation er Danske Rederier.

»I Danske Rederier er vi stærke, fordi vi ikke spreder os i flere brancher. Jeg tror på, at det er en stor fordel at være specifik på de særlige mærkesager,« siger Anne H. Steffensen, som er adm. direktør i rederiernes brancheorganisation.

Hun nævner omlægning til mere miljøvenligt brændstof til skibe som en væsentlig sag for foreningen og dens medlemmer.

Anne H. Steffensen kan se pointen i, at man som en del af en stor organisation taler med en større stemme, men afviser, at Danske Rederier vil forsøge at lægge sig ind under f.eks. en af giganterne DI eller Dansk Erhverv.

Niels Hald er adm. direktør i Bryggeriforeningen, som er interesseorganisation for bryggerier og tapperier. Direktøren understreger, at foreningen har et godt samarbejde med DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer.

»Men som en mindre forening har vi nogle kvalifikationer, som medlemmerne værdsætter. Det skyldes, at vi fokuserer fuldstændig på deres interesser, og politikere og embedsmænd ved, hvad vi står for,« siger Niels Hald og tilføjer, at man som en lille og fleksibel organisation med klare mål kan reagere med hurtig respons.

Han ser gerne en fortsat opdeling af organisationernes interesser, så de største tager sig af makroemner, og de mindre arbejder med at varetage mere veldefinerede interesser.

At udviklingen hen mod store og stærke brancheorganisationer fortsætter i disse år, konkluderer også rapporten ”Arbejdsgiverorganisationer i Danmark” fra 2017.

»Den strukturelle udvikling i danske arbejdsgiverorganisationer går imod skabelsen af store og stærke multi-brancheorganisationer,« skriver forskerne bag rapporten.

En af dem er lektor ved Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet Steen Navrbjerg. Han vurderer ikke, at de mindre organisationer viljeløst lader sig opsluge af de store.

Sammenlægningerne sker ifølge ham ud fra bl.a. cost-benefit-vurderinger foretaget af de små organisationer, om man som en del af en større organisation får mulighed for at tilbyde medlemsvirksomhederne bedre service.

Han mener ikke, at man som lille virksomhed i en stor, bred erhvervsorganisation nødvendigvis bliver glemt.

»Jeg tror sagtens, at en stor organisation kan varetage en lille virksomheds interesser. Der findes flere eksempler på, at de store arbejdsgiverorganisationer har medarbejdere, der er specialister inden for en bestemt branche og kan levere lobbyarbejde for denne branche. Samtidig kan arbejdsgiverne i branchen trække på et stort juridisk serviceapparat, som den store organisation kan levere på tværs af brancher,« siger Steen Navrbjerg.

Chef for SMV-politik i DI, Lars Holm Nielsen, oplyser, at organisationen i år har oplevet den største medlemsfremgang nogensinde.

»Langt de fleste nytilkomne er SMV’er, der kommer ind i DI både pga. den rådgivning, vi kan tilbyde, og den indflydelse, som følger af at være en del af Danmarks største erhvervsfællesskab. Så billedet er meget klart - både de små og de store føler sig godt hjemme her,« siger Lars Holm Nielsen.

Han pointerer, at DI’s medlemssammensætning fuldstændig afspejler den danske erhvervsdemografi.

»Flere end 90 pct. af vores medlemmer er SMV’er, så de fylder af gode grunde rigtig meget i DI og vores arbejde.«

Thomas Torp forstår de organisationer, som overvejer sammenlægninger. Ligesom mange virksomheder konstant mødes af forventninger om bedre service og skarpere priser, gælder det ifølge ham også organisationer.

I Grakom arbejder man også systematisk med at styre omkostninger og sørge for, at kontingentet kan sænkes. Sammenlægning af administrationer kan være en vej til lavere udgifter, påpeger han.

»Bevægelsen hen mod færre og større organisationer er ikke forbi. Har man medlemsskarer med fælles interesser eller kan skabe paraplyorganisationer, kan det være en god idé. Men der er en vis træghed i de store organisationer, og der er alternativer til fusioner. F.eks. samarbejder,« fastslår Thomas Torp.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.