Fortsæt til indhold

Bittert opgør efter it-krak: »Du købte ikke et dødsbo«

To år tidligere talte de om at score milliarden, men i sommeren 2018 var forholdet mellem Fritz Andersen og de forhenværende Atea-chefer Claus Hougesen, Peter Trans og Carsten Ritzau betændt. Et abespil gik i gang om at placere ansvaret for konkursen. Læs her tredje og sidste kapitel af ITWatchs oprulning af kollapset i Informationsteknik.

Erhverv
ITWatchMALTE OXVIG

KAPITEL 3 – Luften var efterhånden blevet frostkold mellem de to erhvervsmænd Fritz Andersen og Claus Hougesen.

It-forhandleren Informationsteknik havde nogle måneder forinden drejet nøglen om. I flere mails havde Fritz Andersen tryglet de tidligere ejere om at få hjælp, så han ikke stod med konkursen alene, og nu satte Claus Hougesen sig til tasterne.