Maersk Drilling pønser på at gå ind i vindmøller og hav-produceret brint
De fossile brændstoffers æra rinder ud, og det får Maersk Drilling til at granske mulighederne for at træde ind i helt nye hjørner af energi-industrien.
Maersk Drilling kan meget vel ende med at arbejde med alt fra flydende havvindmøller, lagring af CO2 og produktion af brint på havet. Sådan lyder det fra Jørn Madsen, topchef i Maersk Drilling, der i dag lever af at bore olie og gas op af undergrunden.
I takt med at forbruget af fossile brændstoffer bliver faset ud verden over, skal Maersk Drilling på jagt efter nye indtjeningskilder.
»Vi er i gang med den proces, som et ansvarligt selskab bør gå i gang med, når det ser ud, som om ens nuværende forretning kan have en slutdato på længere sigt,« siger han.
Det kunne være en flydende konstruktion med en vindmølle ovenpå, der producerer el, og så bruger vi vandet til at splitte det for at få ilt og brint.
Maersk Drilling var tidligere et af Mærsk-koncernens mest profitable selskaber. Sådan er det ikke længere. Store underskud har martret selskabets bundlinje i de seneste år som følge af olieprisens kollaps, og omsætningen på godt 7 mia. kr. er således halveret på fire år.
Krisens omfang afspejles også af, at Drillings driftsresultat i 2015 var over 1 mia. kr. højere end selskabets samlede omsætning i 2019. Indtjeningen ventes også at falde yderligere i år.
Mulighederne uden for olien er mange, og Maersk Drilling har ikke lagt sig fast på, hvilke der skal udgøre en del af borerigselskabets fremtid. Men gamle stålkonstruktioner i oliefelter i Nordsøen, der lidt efter lidt lukker ned, er oplagte at tage i brug i den grønne omstilling.
»Disse felter kan blive anvendt både til at lagre CO2, men nogle vil også kunne producere gas, som man kan lave brint ud af, og derefter lagre CO2’en,« siger Jørn Madsen.
Overvejelserne går også på, om Maersk Drilling bør satse på produktion af brint gennem havvind, hvor færdighederne på iltre vande også er afgørende.
»Det kunne være en flydende konstruktion med en vindmølle ovenpå, der producerer el, og så bruger man vandet ved at splitte det i ilt og brint. Og så sender man eksempelvis brinten ind på land i en rørledning,« siger Jørn Madsen.
Grundidéen er at finde områder, hvor medarbejdernes kernekompetencer kan bruges – altså at arbejde i barske og sommetider sprængfarlige omgivelser på stålkonstruktioner på havet, hvor lovgivningen er rigid.
»Mange af de evner kan man sagtens overføre til den type sektorer,« siger Jørn Madsen.
Maersk Drilling er ikke det eneste selskab, der leger med tanken om at bore sig ind i andre dele af den havbaserede økonomi. Den norske konkurrent Odfjell Drilling købte sig for nylig ind i selskabet Oceanwind for at udnytte selskabets kompetencer til at opbygge en forretning inden for flydende vind.
»Maersk Drilling og Odfjell ser ud til at gå endnu længere, end hvad kunderne lige nu kræver, og det er smart for at gøre dem til attraktive underleverandører på den korte og mellemlange sigt og for at øge værdien af selskabet på lang sigt,« siger Fredrik Stene, analytiker ved den maritime investeringsbank Clarksons Platou Securities.
De to skandinaviske boreselskabers initiativer skyldes ikke mindst, at den grønne agenda er særlig kraftig i EU, hvor selv olieselskaberne kommer med ambitiøse målsætninger om at nedbringe deres udledning.
»Det er naturligt, at europæiske borerigselskaber, som er tæt på europæiske investorer og olieselskaber, er på forkant med udviklingen. Men med tiden tror jeg, at det er noget, alle borerigselskaber har behov for,« siger han.
De fleste konkurrenter uden for grænserne er primært optaget af at få nedbragt store gældsbyrder og kæmpe mod konkurs i øjeblikket.
Maersk Drilling-aktien er siden selskabets børsnotering i foråret 2019 faldet med næsten 65 pct.