Erhverv

Store dele af onlinehandlen er presset til kanten allerede før lukning af storcentre

Flere aktører i onlinehandlen melder, at det kan blive svært at øge kapaciteten den kommende uge, når danskerne ikke kan købe julegaver i stormagasiner og indkøbscentre.

Artiklens øverste billede
Pakkebutikker og transportselskaber har allerede de seneste uger haft travlhed med udlevering af pakker fra onlinehandlen. Arkivfoto: Jens Hartmann Schmidt.

Lukningen af de danske storcentre og -magasiner kan lægge yderligere pres på onlinehandlen. Ikke mindst i distributionen af pakker i julehandlen ud til danskerne.

Gennem coronakrisen og dermed 2020 er den digitale handel steget markant inden for en række varegrupper. Det har i perioder - og bl.a. de seneste uger med først handelsdagen black friday og derefter julehandlen - skabt hastig travlhed.

Direktør Jacob Risgaard i onlineselskabet Coolshop forudser, at den kommende uge bliver med endnu højere pres. Det når danskerne ikke frem til juleaften kan købe ind i storcentrenes butikker og stormagasiner som led i nye restriktioner mod coronasmitten.

»Vi er allerede på et niveau, hvor tingene er tæt på det maksimale. Især da vi har svært ved at få mere kapacitet hos fragtfirmaerne. Så det bedste råd må være til danskerne hurtigt at få bestilt julegaverne og krydse fingre. Vi leverer allerede nu min. 25.000 pakker ud dagligt,« siger Jacob Risgaard.

Blandt pakkeselskaberne fastslår salgsdirektør Per Buus i Bring Danmark, der ejes af det norske postvæsen, at onlinehandlen giver travlhed med udbringning i december. Han siger:

»Vi er tæt på grænsen for kapaciteten, og der er fart på tingene. Men vi vil straks forsøge at lægge en plan for, om vi kan sikre mere kapacitet de næste dage.«

En lang række detailkæder med fysiske butikker anvender en kombination af salgskanalerne. Det betyder, at varer kan bestilles online, og kunderne kan hente dem i forretningen.

Med tvangslukningen af storcentrene vil eksempelvis Sportsmaster fra torsdag morgen have halvdelen af kædens butikker lukket.

»Varerne i julehandlen, som er købt digitalt, skal jo stadig udleveres. Vi har allerede udfordringer med de store distributører om at få pakker ud i landet. Nu vælges en nedlukning af storcentre, hvor butikker har mange kvadratmetre, mens tingene ud over hjemmelevering skal presses ned i bl.a. pakkebutikker med lidt plads,« mener adm. direktør Andreas Holm, Sportsmaster.

Den seneste periode efter den delvise nedlukning af en lang række kommuner har der været meldinger om stort dyk i kundetrafikken til fysiske butikker. Omvendt har været kø ved udlevering af pakker, hvor det sker i detailhandlen.

Dansk Erhverv er bekymret over, at lukningen af storcentre og -magasiner netop vil øge presset på onlinehandlen. Men også de mindre butikker på handels- og gågader.

»Med nedlukning af stormagasiner og storcentre, risikerer man at flytte de julehandlende væk fra enheder, der er vant til at rumme store mængder af handlende. Situationen er svær, og vi tager selvfølgelig beslutningen til efterretning,« udtaler adm. direktør Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv, onsdag aften.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.