Erhverv
BREAKING

Flere klager over virksomheders grønne budskaber

Antallet af klager over vildledende klima-markedsføring er mere end fordoblet. Forbrugerne er blevet mere optagede af, om virksomheder reelt er grønne, lyder det fra klimaorganisationer.

Mange har klaget over, at benzinselskabet OK kaldte et brændstof for "Klimadiesel". OK har nu skiftet navnet og indstillet markedsføringen. Foto: PR

Antallet af klager over virksomheders brug af klimavenlige budskaber i markedsføringen er steget markant. Forbrugerne vil ikke acceptere, at virksomhederne smører for tykt på, når de sælger produkter som grønne, lyder det fra bæredygtighedsorganisationer.

Forbrugerombudsmanden har i år modtaget 48 klager over virksomheder, der markedsfører produkter som klimavenlige. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år og en femdobling i forhold til 2015.

Eva Vindsebæk Sjøgren, chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden, vurderer, at forklaringen kan være et generelt større fokus på miljø og klima.

»Vi har indtryk af, at fokus på det er steget, bl.a. i artikler i medierne og også politisk. Så forbrugerne er måske blevet mere opmærksomme på det,« siger Eva Vindsebæk Sjøgren.

Diskussionen om klimaforandringernes potentielt katastrofale følger er taget til i styrke, og især siden starten af 2019 er et stort antal virksomheder rykket ud med budskaber om CO2-reduktion og grønne varer. Men ifølge Klimabevægelsen i Danmark, som står bag en stribe af klagerne til Forbrugerombudsmanden, går mange virksomheder for langt.

»Mange af virksomhederne markedsfører deres produkter grønt, selvom de har en negligerbar klimaeffekt. Det er især produkter, som forskerne siger ikke er så gode, som alligevel bliver markedsført som de aller grønneste,« siger Frederik Roland Sandby, formand for Klimabevægelsen i Danmark.

Der bliver solgt en masse produkter lige nu, som ikke er det, de udgiver sig for, eller i hvert fald fordrejer sandheden.

Frederik Roland Sandby, formand for Klimabevægelsen i Danmark

Et af de selskaber, der har fået mange klager, er benzinselskabet OK. Klagerne vedrører en kampagne for såkaldt ”Klimadiesel”, hvor der iblandes 25 pct. biobrændstof. Men det er helt ved siden af at markedsføre et produkt, der er baseret på klimaets hovedfjende, de fossile brændsler, som en grøn løsning, mener Frederik Roland Sandby.

»De får det til at lyde som om, at nu er det godt, nu er løsningen her - vi skal bare bruge deres biodiesel og så er det hele løst. Og det er det jo virkelig bare ikke,« siger han.

I kølvandet på kritikken har OK ændret navnet ”Klimadiesel” til ”B25+ Diesel”. Og markedsføringen af produktet er trukket tilbage.

»Vi forholder os konstruktivt til klagerne og kritikken, og det har vi gjort lige siden, kritikken blev rejst første gang, hvor vi indgik i en god dialog med fx Klimabevægelsen og Rådet for Grøn Omstilling. Vi erkendte, og erkender stadig, at selve produktnavnet nok var lige friskt nok,« oplyser OKs kommunikationschef Rasmus Boserup.

Også mejerikoncernen Arla er kommet i modvind med lanceringen af ”CO2-neutral” mælk, efter at forskere i Politiken satte spørgsmålstegn ved Arlas metode. Den CO2-neutrale mælk er baseret på, at Arla kompenserer for sin egen CO2-udledning ved at støtte CO2-reducerende projekter andre steder i verden, f.eks. skovprojekter i Afrika. Forbrugerombudsmanden har også modtaget en klage over Arlas markedsføring af mælken.

Arlas PR-chef, Jesper Skovlund, pointerer, at kompensationsmodellen ikke kan stå alene, men er ét redskab i den samlede indsats.

»Vi ville ønske, vi kunne fikse det hele i morgen, men det tager tid at nå i mål. Og derfor må vi ikke være bange for at bruge midlertidige tiltag på vejen som f.eks. kompensation gennem køb af klimakreditter. Vi skal bruge ethvert værktøj, der kan gøre en klimaforskel her og nu, mens vi reducerer på den lange bane. For det er bedre at gøre noget end ingenting,« skriver Jesper Skovlund i en mail.

Antallet af klager over miljøbudskaber i markedsføringen er stadig meget lavt i forhold til andre typer markedsføring. I 2019 fik Forbrugerombudsmanden næsten 1000 klager over telefonsælgere, og der indløb 486 klager over skjulte abonnementer i netbutikker.

Vi erkendte, og erkender stadig, at selve produktnavnet nok var lige friskt nok.

Rasmus Boserup, kommunikationschef i OK

Frederik Roland Sandby fra Klimabevægelsen mener, det skaber problemer for de reelt bæredygtige produkter, hvis ikke virksomheder med tvivlsomme, grønne produkter bliver stoppet.

»Der er rigtig mange virksomheder, som producerer grønne løsninger, men de kan ikke få indpas i markedet, fordi de store mastodonter, der har monopolet og pengene, kan markedsføre deres produkter som om, de er lige så gode,« siger han.

John Nordbo, rådgiver i udviklings- og nødhjælpsorganisationen Care Danmark, påpeger, at det skaber problemer for forbrugere, der forsøger at have en miljøvenlig adfærd, hvis miljøskadelige produkter bliver præsenteret som grønne.

»Vi har set eksempler på selskaber, som i den grad forsøger at pushe produkter, som ellers må anses for at være klimabelastende, som grønne. I samfundet er der også sket et ryk i retning af, at man skal prøve at gøre, hvad man kan selv. Og dermed er der også et behov for at kunne stole på de her ting,« siger John Nordbo.

I et svar til SF-folketingspolitikeren Signe Munk betonede erhvervsminister Simon Kollerup i september, at virksomheder skal holde sig inden for stregerne.

»Det er bestemt vigtigt i en tid som denne, hvor man begynder at se et øget forbrugerfokus på at anvende grønnere løsninger, der er bedre for miljø og klima,« lød det fra erhvervsministeren.

BRANCHENYT
Læs også