Erhverv

Revisor idømt otte års konkurskarantæne

Johnny Hast Hansen stiftede over 300 1-kroneselskaber, kort inden selskabsformen fik dødsstødet. På et år er han tre gange idømt konkurskarantæne.

Dokumenter fra Retten i Aarhus viser ifølge Børsen, at revisoren Johnny Hast Hansen er idømt i alt otte års konkurskarantæne. Foto: Cathrine Ertmann

Johnny Hast Hansen har flere gange været i mediernes søgelys for sine forretningsmetoder.

Nu er den fynske revisor i tre omgange blevet idømt i alt otte års konkurskarantæne for at have »udvist en forretningsførelse, der må karakteriseres som værende groft uforsvarlig.«

Det skriver Børsen.

Johnny Hast Hansen er dog ikke tilfreds med udfaldet af konkurskarantænesagerne.

»Jeg er uenig i at have gjort noget forkert. Derfor er sagerne anket af min advokat,« skriver han til Børsen og forklarer, at sagerne ikke er afgjort endnu.

Konkurskarantæne
  • En konkurskarantæne betyder, at en person i en periode, typisk tre år, får et forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed, som vedkommende ikke hæfter personligt for.
  • Man kan pålægges konkurskarantæne, hvis først kurator og efterfølgende skifteretten vurderer, at personen har drevet forretning på en groft uforsvarlig måde.
  • Hvis en person overtræder sin konkurskarantæne, kan denne blive udvidet til at omfatte et forbud mod at deltage i enhver form for erhvervsvirksomhed.
  • En overtrædelse af konkurskarantænen kan ultimativt føre til en bøde eller fængsel i op til seks måneder.

Ifølge Børsen står der dog i retsdokumenterne, at de to første domme er endelige. Den tredje dom er ifølge Retten i Aarhus ikke anket.

En konkurskarantæne betyder, at en person i en periode får et forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed, som vedkommende ikke hæfter personligt for.

Dermed må Johnny Hast Hansen vente til 2028, før han igen kan sidde i ledelsen for et dansk kapitalselskab.

I foråret 2019 valgte den fynske revisor og hans revisionsfirma ifølge Børsen at stifte over 300 IVS-selskaber, også kendt som 1-kroneselskaber, for derefter at sælge dem videre.

Det skete kort inden det politiske dødsstød til IVS-selskabsformen, der har været stærkt kritiseret og mistænkt for at være blevet brugt af krimininelle.

Folketinget besluttede i april sidste år at afskaffe iværksætterselskaberne, blot få år efter at de blev introduceret som afløsere for SMBA-selskabsformen.

Man skal inden 15. april 2021 have omregistreret sit IVS til et ApS, ellers vil det blive tvangsopløst. Samtidig er kapitalkravet for ApS’erne sænket fra 50.000 kr. til 40.000 kr.

Med et iværksætterselskab var der et krav om kapitalindskud på blot 1 krone, hvilket skulle hjælpe med at skubbe iværksætteriet i gang i Danmark.

Det fik dog den modsatte effekt, og i stedet steg antallet af konkurser kraftigt i 2019, hvor IVS’erne stod for 40 pct. af alle konkurser.

Læs også
Top job