- For abonnenter
Fynsk robotfirma sikrer 185 mio. kr. i kapitalindsprøjtning - og får nye investorer med om bord
For tredje år i streg er det lykkedes Onrobot at sikre en trecifret millioninvestering fra virksomhedens ejerkreds, som bl.a. tæller Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsbank.
”Tre” er det magiske tal i det fynske robotfirma Onrobot, som for tredje år i streg er lykkedes med at sikre et trecifret millionbeløb fra sine investorer.
Tirsdag løftede selskabets investorer, som blandt andet tæller Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsbank, nemlig sløret for, at de sprøjter 185 mio. kr. ind i Onrobot.