Erhverv
BREAKING

Nyhed: En »one time experience« lakker mod enden for coronakrisens købmænd. Nyhed: Danske aktier i bunden over verdens bedste aktiemarkeder lige nu. Nyhed: Europa går ikke i stå, hvis Putin lukker for gassen.

Netbutikker vil ikke sælge til Storbritannien efter brexit

Højere omkostninger og øget bureakrati får nogle netbutikker til at fravælge britiske kunder.

Nogle netbutikker finder det besværligt at handle med Storbritannien efter brexit. Foto: AFP.

De første netbutikker i EU er nu begyndt at nægte levering til Storbritannien.

Det sker med henvisning til brexit, der betyder, at briterne efter nytår ikke længere er medlem af EU. Dermed kan mange varer blive pålagt told og skatter, ligesom det kan medføre mere bureaukrati at sælge og levere varer til Storbritannien.

Der er eksempler på specialbutikker, som ifølge deres hjemmesider ikke vil levere til Storbritannien. Det gælder f.eks. det hollandske firma Dutch Bike Bits, der sælger reservedele til cykler. Selskabet meddeler, at det vil sende varer til alle lande bortset fra Storbritannien.

»Vi er tvunget af det britiske politi til at stande handel med britiske kunder«, skriver selskabet på hjemmesiden. Det oplyser BBC.

Det belgiske firma Beer On Web oplyser også, at man ikke længere vil handle med Storbritannien.

Virksomheder er utilfredse med, at de kan imødese højere omkostninger og øget bureaukrati hos de britiske skattemyndigheder.

Fragtselskaber som Federal Express og TNT har meddelt, at de vil lægge ekstra gebyr på forsendelser mellem Storbritannien og EU.

Læs også
Top job