Erhverv

Jysk tøjmærke har åbnet første fysiske butik - men ikke i Danmark

Den danske modevirksomhed Knowledge Cotton Apparel, der har hovedsæde i Herning, har netop åbnet sin første fysiske konceptbutik nogensinde - i Paris.

Modeselskabet Knowledge Cotton Apperal har gennem mange år specialiseret sig i økologisk og bæredygtigt herretøj. Foto: Knowledge Cotton Apparel. Foto: Knowledge Cotton Apperal

Mange danskere kender efterhånden Knowledge Cotton Apparel - hvis ikke på navnet, så på det karakteristiske logo, der ligner en ugle. Og det kommer indbyggere og turister i Paris nu også til.

Den danske modevirksomhed har nemlig valgt at åbne sin første fysiske butik på Rue du Temple i Paris. Det skriver det svenske medie Habit.

Indtil nu har Knowledge Cotton Apparel kun været at finde fysisk som såkaldte shop-in-shops i diverse stormagasiner rundt om i landet eller som en del af andre modebutikkers sortiment. I alt sælges

Ifølge Habit, faldt valget på Paris, fordi at man kunne se stor digital aktivitet i netop den franske hovedstad.

Den nye butik er blevet indrettet i samarbejder med et eksterne designbureau og skal, ifølge Knowledge Cotton Apparel selv, være med til at afspejle det bæredygtige budskab, som virksomheden ønsker at komme ud med.

»Vi har et helhedsbillede af bæredygtighed i vores virksomhed, der strækker sig ud over bare vores tøj. Bæredygtig innovation er en del af vores DNA, og butikskonceptet afspejler vores CSR-politik og ambitioner om at sætte et grønt fodaftryk,« siger Mads Mørup, stifter og adm. direktør i virksomheden, til Habit.

Den familieejede virksomhed startede i 2008 i Herning, hvor den stadig har hovedsæde. Modefirmaet brander sig særligt på sit økologiske herretøj, men lancerede sidste år også sin første kollektion til kvinder. Knowledge Cotton Apparel kunne gå ud af seneste regnskabsår med et overskud på ca. 6 mio. kr.

Læs også