Erhverv

SAS halverer antallet af ruter fra København

I øjeblikket flyver SAS ifølge branchemediet Check-In 22 ruter fra København. For få uger siden var det 44.

Der flyves i øjeblikket til Aalborg og Aarhus og 20 andre destinationer

SAS har de seneste uger halveret antallet af ruter fra København. Det skriver branchemediet Check-In.

Der flyves nu 22 ruter. I perioden omkring jul og nytår var der 44 danske ruter.

Fungerende pressechef Alexandra Lindgren Kaoukji siger til mediet, at det i øjeblikket er lavsæson.

- De nye begrænsninger betyder naturligvis en yderligere reduktion i efterspørgslen efter rejser til og fra Danmark, siger hun.

Der flyves i øjeblikket til Aalborg og Aarhus og 20 andre destinationer, hvoraf 15 er i Europa. De sidste er til USA og Kina.

Pressechefen kan ikke svare på, hvor længe trafikken vil være reduceret, og om der skal skæres yderligere.

- Vi håber nu, at de tiltag, der er truffet for at stoppe spredningen, sammen med introduktionen af vacciner vil sætte os i stand til snart at se lyset for enden af tunnelen og vende tilbage til normalitet hurtigst muligt, siger hun til Check-In.

BRANCHENYT
Læs også