Erhverv

Investorerne sender B&O op efter regnskab - SAS dykker på topchefs farvel

Solid fremgang over hele linjen hos B&O i andet kvartal af 2020/21 sender aktien op med 2-3 pct. Omvendt falder SAS-aktien med 2-3 pct. efter topchefens afgang.

Bang & Olufsen opjusterede senest sine forventninger ved offentliggørelsen af regnskabet for 1. kvartal i regnskabsåret 2020/21. Foto: Asger Ryø Borberg

Åbningen på handlen på Københavns Fondsbørs er præget af B&O og SAS. Den ene i positiv retning og den anden i negativ.

Investorerne er stærkt tilfredse med regnskabet for andet kvartal i B&O, og sender aktien markant i vejret.

Omvendt ser det ud for SAS - der uden specifikke regnskabstal - falder markant på nyheden om, at selskabets topchef Rickard Gustafson har sagt sin stilling op med virkning fra senest den 1. juli.

B&O åbnede med en stigning på omkring 6 pct., mens SAS i de første minutter af dagens handel var nede med næsten 8 pct.

Efter en halv times handel, med nogle vilde udsving, ligger B&O til en stigning på 2,4 pct. og SAS til et fald på 2,6 pct.

BRANCHENYT
Læs også