Erhverv

Udsigt til nedlukning giver panderynker: »Likviditeten begynder at løbe tør derude«

Det gør i forvejen ondt i detailbutikkernes økonomi, og med regeringens udmelding om tre ugers yderligere nedlukning vokser bekymringerne yderligere hos pressede butikker.

Artiklens øverste billede
Mette Frederiksen forventes at lukke samfundet ned i yderligere tre uger. Foto:

(opdateret kl. 19.19) Udsigten til yderligere tre ugers tvangslukning i store dele af detailhandlen får panderne til at lægge sig i dybere folder hos en række spillere i branchen.

Ved et pressemøde onsdag aften meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke, at regeringen forlænger nedlukningen af samfundet.

Forlængelsen skyldes frygt for nye mutationer af covid-19 og fortsat høje smittetal, og den kommer efter en periode med tvangslukning, hvor der traditionelt omkring nytåret ellers er udsalg i butikkerne.

Vi kommer altså ikke uden om, at første kvartal kommer til at byde på minusvækst med den omfattende nedlukning, vi står i.

Niklas Praefke, cheføkonom i Lederne

»Likviditeten begynder at løbe tør derude i detailbutikkerne i. Modebutikkerne mangler eksempelvis penge til at betale nye varer, som er på vej hjem, mens de har usolgte vintervarer liggende. Det her sætter ekstra tryk på kompensationsordningerne, som skal følge med en til en samt udbetales i fuld fart,« siger Jens Birkeholm, branchedirektør i Dansk Detail, der har mode- og møbelbutikker som medlemmer.

Hos Danske Shoppingcentre, der omfatter 18 af landets store indkøbscentre, er der under nedlukningen fortsat åbent for bl.a. dagligvarebutikker og apoteker.

Adm. direktør Jesper Faurholdt er dog ret bekymret på vegne af lejerne inden for andre detailsektorer. De har været tvangslukket i centrene siden den 18. december, og der er nu udsigt til, at de først kan åbne igen i løbet af februar.

»Hvis det vurderes, at der skal yderligere tre ugers nedlukning til i sundhedskrisen, er der jo ikke så meget at gøre ved det. Vi har planer klar for en fuld genåbning forhåbentlig i løbet af februar. Men det her er hårdt for mange detailbutikker, der er presset på likviditet, og det har haltet med at få kompensationsordningerne i fart,« siger Jesper Faurholdt.

Det sidste hæfter også erhvervsorganisationen DI sig ved, efter situationen har sat dele af erhvervslivet i en yderst kritisk situation –ikke kun detailhandlen, men eksempelvis også eksportservicevirksomheder.

Det her er hårdt for mange detailbutikker, der er presset på likviditet, og det har haltet med at få kompensationsordningerne i fart.

Jesper Faurholdt, adm. direktør hos Danske Shoppingcentre

»Det er tiltrængt, at der politisk er sat skub i processen, for det haster med at få pengene ud til tusindvis af virksomheder og arbejdspladser, som har stået med tomme lommer i måneder,« lyder det fra Lars Sandahl, adm. direktør i DI, i en skriftlig kommentar.

Reglerne i nedlukningen stiller samtidig store krav til detailbutikkerne. De må gerne udlevere varer, som er købt og betalt online, men til gengæld må de eksempelvis ikke tage imod varer, der skal repareres eller byttes.

»Denne her nedlukning, der trækker ud igen, stiller store udfordringer til os og hele detailhandlen. Ud over tab af stor omsætning skaber reglerne store frustrationer, at kunderne eksempelvis ikke må betale, når de afhenter varer ved døren. Det er en hård tid,« siger Jesper Boysen, adm. direktør i elektronikkæden Power med 19 danske varehuse.

Det er ikke kun detailsektoren, det gør ondt på. Også dansk økonomi tager et ekstra slag med den fortsatte nedlukning.

»Vi kommer altså ikke uden om, at 1. kvartal kommer til at byde på minusvækst med den omfattende nedlukning, vi står i,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Niklas Praefke, cheføkonom i Lederne.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.