Delta Air Lines havde underskud på 12,4 mia. dollar i 2020
Pengene fossede i 2020 ud af kassen hos det amerikanske flyselskab Delta Air Lines, som torsdag har præsenteret et gigantisk underskud på 12,4 mia. dollar for perioden.
I årets sidste kvartal lød det justerede underskud på 2,1 mia. dollar svarende til 2,53 dollar per aktie.
Omsætningen i kvartalet var med 3,97 mia. dollar lidt bedre end analytikernes forventninger på 3,58 mia. dollar ifølge Bloomberg News.
- Vores december-kvartal afsluttede det hårdeste år i Deltas historie, siger flyselskabets administrerende direktør, Ed Bastian, i torsdagens meddelelse.
Trods de fortsatte udfordringer som følge af coronapandemien ser han dog med fortrøstning på fremtiden.
- Mens vores udfordringer fortsætter i 2021, så er jeg optimistisk i forhold til, at det vil blive et år med bedring og en ventepunkt, der vil resultere i et endnu stærkere Delta, der returnerer til vækst, indtjening og positive pengestrømme, siger Ed Bastian.
Hans optimisme ser umiddelbart ud til også at sprede sig til investorerne, som i formarkedet har handlet aktien op med 3 pct.



